Optagelsessamtale på læreruddannelsen

Har du søgt optagelse på læreruddannelsen via kvote 2, skal du til en optagelsessamtale. Find svar på typiske spørgsmål omkring bl.a. forberedelse, selve samtalen og bedømmelse herunder.
Lærerstuderende ved bord

Kort om optagelsessamtalen

Har du søgt i kvote 2 på læreruddannelsen, vil du blive inviteret til en optagelsessamtale pr. mail hvis du har enten et gymnasial gennemsnit under 7, en imødekommet individuel kompetence vurdering eller en udenlandsk eksamen som ikke kan omregnes.

Før samtalen

  • Du modtager som ansøger i kvote 2 en mail om, at du skal til optagelsessamtale. Mailen er personlig og indeholder et unikt link, som du skal klikke dig ind på for at booke en tid til samtalen. Linket bliver sendt til den mailadresse, du opgiver i din ansøgning på optagelse.dk. Det er derfor vigtigt, at du oplyser den korrekte mailadresse. Hvis du ikke modtager mailen, tjek dit spam-filter.

    Du booker en samtale ved at klikke dig ind på det ønskede samtalested og vælger den ønskede dag og det ønskede tidsrum. Du vil få en bekræftelse på mail, når du har afsluttet din booking.

    Du kan altid gå ind via det unikke link og ændre tiden eller stedet for optagelsessamtalen. Det kan du gøre frem til 24 timer før den planlagte samtale. Skulle du efterfølgende blive forhindret i at møde til optagelsessamtalen, bedes du kontakte det uddannelsessted du skal til samtale.

    Du kan booke en optagelsessamtale i hele landet uafhængigt af, hvor du har søgt om optagelse, og du kan frit vælge mellem forskellige tidspunkter i de uger, optagelsessamtalerne finder sted.

  • Du modtager en mail med link til booking af optagelsessamtalen 1. april eller umiddelbart derefter. Hvis ikke du har modtaget en mail inden den 15. april, skal du tjekke dit spam-filter.

    Har du ikke modtaget mailen skal du kontakte VIA på XXX eller XXMAIL.


  • Alle landets læreruddannelser gennemfører optagelsessamtaler, og du behøver ikke nødvendigvis at gå til samtale det samme sted, som du har søgt om optagelse.

    Når du logger ind på bookingsystemet via det unikke link, du får tilsendt, får du en oversigt over alle samtalestederne, og du kan her frit vælge mellem de forskellige samtalesteder og tidspunkter.

    På VIA gennemføres der optagelsessamtaler på vores fireudbudssteder:

    • Campus Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro

    • Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus

    • Campus Silkeborg, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg

    • Læreruddannelsen Skive, Dalgas Allé 20, 7800 Skive

    Selve optagelsessamtalen er landsdækkende og du skal derfor, også selvom du har søgt flere læreruddannelser, kun til en optagelsessamtale. Samtalerne er ens landet over, og gennemføres via et fælles system med fælles regler og krav.

  • Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, hvorfor du gerne vil være lærer. Hvad er det ved professionen, som tiltaler dig? Hvordan vil du gerne være som lærer? Hvilke udfordringer er du parat til at tage på dig?

    Du bliver vurderet på seks parametre, og det er også klogt at have dem for øje, når du forbereder dig til optagelsessamtalen.

    Du kan læse mere om de seks parametre under "Hvad bliver jeg målt på i optagelsessamtalen?"

  • Billedlegitimation:

    Det er vigtigt, at du medbringer billedlegitimation til samtalen. Det skal du bruge til at blive registreret inden samtalen.

    Øvrige redskaber:

    Derudover er det en god ide at have skriveredskaber og en blok med til forberedelsen. Det er tilladt at medbringe ordbøger. Øvrige hjælpemidler er ikke tilladte.

  • Vær opmærksom på, at du skal møde senest et kvarter før den tid, du har booket til samtalen, så der er tid til at blive registreret og finde dit lokale.

Selve samtalen

  • På samtaledagen skal du møde op på det campus, hvor du har booket tid.

    Når du møder op, vil du møde guider, som byder velkommen og sørger for at du får de materialer du skal bruge til forberedelsen.

    Du bliver registreret og skal identificere dig ved at fremvise billed-id, fx pas, kørekort eller andet.

    Du skal i alt deltage i to samtaler på dagen og forberede dig på samtalestedet.

    Det hele gennemføres som en samtale. Det vil sige, at du ikke skal læse op af dine noter; men udelukkende bruge dem som støtte for samtalen.

    Vær opmærksom på, at det ikke er lovligt at dele materialet samt at lave lyd- og billedoptagelser af samtalen samt forberedelsesmaterialet.

    Vær opmærksom på, at der kan opstå forsinkelser.

  • Du skal ved optagelsessamtalen deltage i to interviews, som hver varer 15 minutter. Forud for hvert interview får man 15 minutters forberedelsestid.

    Første interview:

    Det første interview har fokus på din personlige motivation i forhold til læreruddannelsen og lærerarbejdet. Udgangspunktet er en case med dilemmaer, som er en del af en lærers arbejde. Du skal gøre rede for casens problemstillinger og diskutere dem med en interviewer.

    I dette interview er der særlig fokus på din motivation, din samarbejdsevne og personlig integritet samt evne til at belyse en problemstilling fra flere sider.

    Andet interview:

    Det andet interview, som finder sted umiddelbart efter det første, har fokus på din evne til at læse tekster, der handler om aspekter fra skolen. Her skal du bl.a. demonstrere, at du kan finde frem til centrale pointer i en udleveret tekst.

    I dette interview er der særligt fokus på din evne til at forstå og håndtere tekster, evne til at overskue problemstillinger og kommunikere relevant og præcist.

Bedømmelse

  • Du bliver vurderet på seks forskellige parametre til optagelsessamtalen:

    • Motivation
    • Kognitiv formåen
    • Samarbejdsevne og personlig integritet
    • Kommunikationsevne
    • Etisk formåen
    • Faglig tekstforståelse og teksthåndtering
  • Du bliver bedømt med en samlet score, som giver et billede af din evne til at håndtere og gennemføre studiet.

    Du får point fra 1-7 på hver af de seks parametre:

    • 1 point = Helt utilfredsstillende
    • 2 point = Med mange mangler
    • 3 point = Med en del mangler
    • 4 point = Acceptabelt
    • 5 point = God
    • 6 point = Udmærket
    • 7 point = Fremragende

    Dvs. at du i alt kan få mellem 6 og 42 point i optagelsessamtalen.

    Minimumsscore:

    Du vil modtage to score, en score fra selve samtaleforløbet og en endelig score hvor dit gennemsnit indgår. Det er den endelige score der afgør om du er optagelsesberettiget til læreruddannelsen.

    Minimumscoren for tilstrækkelig egnethed til optag på læreruddannelsen er fastsat til en score på 30.

    Opnår du ikke 30 point i den endelige score til optagelsessamtalen, så kan du ikke blive optaget på uddannelsen til det aktuelle optag. Du kan kun gå til optagelsessamtale én gang pr. optag. Dvs. hvis du har søgt optagelse til sommeroptaget, har du først mulighed for at komme til en ny optagelsessamtale til vinteroptaget. 

  • Ja. I tillæg til præstationen fra optagelsessamtalerne gives karaktergennemsnittet fra ansøgerens adgangsgivende uddannelse en pointværdi, som lægges til scoren fra interviewene.

    Denne pointværdi beregnes som den adgangsgivende uddannelses karaktergennemsnit ganget med faktoren 1,5. Dette udløser mellem 3,0 og 10,4 point (for henholdsvis 2 og 6,9 som adgangsgivende karakter).

    For ansøgere uden en adgangsgivende uddannelse, som har søgt optagelse med andet adgangsgrundlag, gives der 3 point som kan tillægges scoren.

    Hvis du endnu ikke har dit gymnasiale gennemsnit, udregnes den endelige score når vi modtager dit eksamensbevis.

  • Nej. Der bruges et fælles system med fælles regler og krav over hele landet.

    Når optagelsessamtalerne er gennemført, placeres alle resultaterne i en fælles database, og studiepladserne bliver fordelt ud fra ansøgernes point og deres prioriteringer af uddannelsessteder.

    Har du søgt om optagelse på læreruddannelsen flere steder i landet vil scoren fra din optagelsessamtale være gældende til alle de søgte uddannelsessteder.

  • De 30 point er et minimumskrav. Uddannelsesstederne optager ansøgere efter faldende pointtal. Dvs. at du kan risikere, at der er tilstrækkeligt med ansøgere med et højere pointantal end dig, og så kommer du ikke ind på det ansøgte sted.

Efter samtalen

  • Du får ikke besked af intervieweren, om hvordan du har klaret dig til samtalen. Det kan du til gengæld se på www.ucsamtalebooking.dk inden for 24 timer efter samtalen.

    Du modtager en mail fra www.ucsamtalebooking.dk når din score er klar.

    Klik dig ind i bookingsystemet via det unikke link, du modtog pr. mail, og som du brugte til at booke samtalen med. Her kan du se en rapport med resultatet af din optagelsessamtale.

    Når du logger ind via det unikke link efter samtalen, kan du få vist dine point fra optagelsessamtalen og den endelige score (dvs. inklusiv dit gennemsnit).

  • Har du opnået en endelig score på 30 point eller mere, er du optagelsesberettiget gennem kvote 2. Du vil modtage endeligt svar på om du er optaget den 28. juli.

    Hvis din endelige score er under 30 point, kan du ikke blive optaget på læreruddannelsen i det optag du har søgt optagelse til. Dvs. hvis du har søgt optagelse til sommeroptaget, kan du ikke blive optaget i dette optag. Men du har mulighed for at komme til en ny samtale, hvis du efterfølgende søger optagelse til vinteroptaget. 

  • Der kan indgives klage i forhold til processuelle spørgsmål i forbindelse med optagelsessamtalerne. Klagen sendes til den professionshøjskole, der har været ansvarlig for afholdelsen af den konkrete optagelsessamtale.

    Der kan ikke indgives klage i forhold til bedømmelsen af ansøgers præstation i optagelsessamtalen.

  • Du kan gå til optagelsessamtale 2 gange om året. En gang til sommeroptaget og en gang til vinteroptaget. 

    Du vælger selv, hvor i landet du vil til samtale, men resultatet af optagelsessamtalen gælder til alle søgte uddannelsessteder.

Andre spørgsmål

Har du andre spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på studieservice.optag@via.dk
  • Ansøgere, der gik til samtale sidste år og fik en score på minimum 30, men valgte ikke at gøre brug af tilbuddet om en studieplads, eller som blev afvist pga. for mange kvalificerede ansøgere, skal til samtale igen i år. Scoren fra en samtale kan således kun benyttes i samme ansøgningsrunde.

  • Vi opfordrer alle, som først skal til eksamen til sommer, og som ikke er sikre på at få 7,0 eller derover i gennemsnit, til at søge optagelse via kvote 2 for at komme til en optagelsessamtale.

    Hvis du ender med at få 7,0 eller mere, placeres du automatisk i kvote 1, og så tæller optagelsessamtalen ikke med. Du kan altså ikke tabe noget ved at søge ind via kvote 2 og gå til optagelsessamtale.

  • Såfremt du har brug for særlige hjælpemidler på grund af læsevanskeligheder eller har en særlig funktionsnedsættelse, der kan have indflydelse på gennemførelsen af samtaleforløbet, skal du kontakte os på Tlf. 87 55 00 00 eller studieservice.optag@via.dk.