Anna Riis Nygaard Jensen 38 år
Jeg læser til meritpædagog på den online uddannelse. Så kan jeg kombinere mit arbejde i Børne- og Familiecenter Mors med min uddannelse. Den online uddannelse giver mig nemlig en stor frihed til at planlægge min studietid, så det passer ind i mit liv.
Gode diskussioner
Noget af det, der gør merituddannelsen spændende, er den kæmpe erfaring, der ligger gemt her. Der er altid nogen på holdet, der har et eksempel fra deres erfaring med pædagogisk arbejde. Det er godt til at hænge teorierne op på noget. Og så skaber det gode diskussioner i klassen.
Merit for praktikken
Jeg valgte helt bevidst merituddannelsen, fordi jeg har en del erfaring med pædagogisk arbejde fra min tid som dagplejer. Det betyder, at jeg får merit for det meste af praktikken, og så kan jeg tage uddannelsen på 3 år i stedet for 3½ år, som den almindelige pædagoguddannelse tager.