En ni meter lang maskine fylder godt i hallen. Syv meter bred, fem meter høj. Stål, sensorer og motorer.
“Den dér har jeg tegnet,” fortæller Mickey. “Det er fascinerende at se noget, man har haft på computerskærmen, pludselig stå i virkeligheden.”
Han blev færdiguddannet maskiningeniør fra VIA University College for halvandet år siden. I dag arbejder han hos SYSTEM TM, der producerer skræddersyede maskiner til træindustrien, med udvikling og tilpasning af specialmaskiner – fra de første beregninger og 3D-tegninger til samling, test og installation.
Men fascinationen begyndte længe før.
En fascination af det, der bevæger sig
“Jeg har altid været fascineret af, hvordan verden fungerer. Jeg elsker mekanismer – ting, der bevæger sig.” fortæller han. Derfor ville han som barn gerne være partikelfysiker og i gymnasiet overvejede han elektroingeniør. Den passion har han stadig på hobbyplan.
Men det var kombinationen af beregninger, design og virkelige konstruktioner, der gjorde at han endte med at blive maskiningeniør – og så var det også skalaen der trak.
“Man kan godt rode med elektronik som hobby. Det er lidt sværere at bygge en kæmpe maskine i baghaven.” siger han og uddyber ” Og så er der bare noget fedt i at skabe noget der er så stort”
Tæt på undervisningen
Han valgte at læse i Horsens, blandt andet fordi studiemiljøet virkede overskueligt. Her var der plads til spørgsmål, dialog og sparring med undervisere, der selv havde erfaring fra industrien. For ham gjorde den tætte kontakt og undervisere med erhvervserfaring en forskel.
“Jeg kunne godt lide, at der ikke sad 100 mennesker i et auditorium som på universitetet. Der var tid til at stille spørgsmål og diskutere med underviserne.” De rammer gjorde også at teori og praksis blev koblet sammen. “Det giver noget, når underviseren kan sige: Det står sådan i bogen – men i praksis gør vi sådan her.”
Den tilgang har Mickey taget med sig videre i arbejdslivet.
Fra tegning til virkelighed
Mickeys arbejde består I dag af udvikling af nye maskiner og tilpasning af eksisterende. En typisk proces starter foran computeren, hvor konstruktioner dimensioneres og dokumenteres. Senere bliver delene produceret andetsteds, og så sendt til montagen på hans arbejdsplads, hvor det bliver samlet og testet.
Det er her, praksis og teori bliver til virkelighed og en skitse på en skærm bliver konkret. Det er ren magi.
“Første gang jeg så noget, jeg havde tegnet, stå samlet i hallen – den følelse glemmer jeg ikke. Både at det faktisk var der, men også spændingen i om at der virkede perfekt på en computerskærm også gjorde det i virkeligheden. Det gjorde det heldigvis” Fortæller Mickey.
For arbejder stopper ofte ikke når maskinen er samlet. Ofte viser de sidste detaljer sig først under test eller i drift hos kunden. Måske vil de gerne have ændret noget, eller noget skal rettes til. For Mickey er det netop en del af det spændende ved at være maskiningeniør.
“Jeg synes det er spændende når der opstår et problem – så skal vi finde en løsning.”
Nørderiet er en del af pakken
Ifølge Mickey så skal man lidt have et problemløser-gen, hvis man skal være maskiningeniør. Man skal påtage sig mange kompetencer – kunne arbejde i 3D-programmer, have bred viden om pneumatik, risikovurdering og sikkerhed og ikke mindst kunne nørde ned i de små detaljer og samtidig bevare overblikket over den store helhed.
Og netop det vil han gerne være ærlig om over for kommende studerende:
“Man skal være forberedt på, at uddannelsen er teknisk. Det handler ikke kun om at tegne – det handler om at forstå, beregne og designe. Hvis man kun vil tegne, findes der andre uddannelser. Men hvis man kan lide at nørde, forstå sammenhænge og se sine idéer blive til virkelighed, så åbner maskiningeniøruddannelsen mange døre.” siger han.
De døre kan åbne op til arbejde med udvikling, produktion, optimering, projektledelse og teknisk rådgivning – i både små virksomheder og internationale koncerner.
Mickey har allerede åbnet én dør. Hvem ved hvilke døre han åbner i fremtiden. For ham er det især kombinationen af nørderi og ansvar, der driver ham. Han vil gerne lære nyt. Gerne have ansvar. Gerne stå med noget, der ikke fungerer – endnu.
Og når en ni meter lang maskine står færdig i hallen og kører, som den skal – så ved han, at han har valgt rigtigt.