”Den første tid inden jeg startede på studiet, var jeg lidt spændt. Hvad er det for nogle mennesker,
man møder? Og hvordan går de ind i det her med mig? Jeg havde jo allerede en idé om, hvad jeg
ville med uddannelsen. Men jeg fandt ud af, at sådan havde de andre det også,” fortæller Kim.
Fra frisør til pædagog
Det har ikke altid ligget i kortene, at 44-årige Kim skulle være pædagog:
”Jeg har arbejdet i frisørbranchen i mange år, og det var først under Covid-nedlukningen, at jeg
tænkte, nu var jeg måske færdig med det,” siger Kim.
Kim sendes, ligesom så mange andre, hjem fra sit arbejde under Corona-pandemien. Mens
hverdagen sættes på pause, får han tid til at genoverveje, hvad han egentlig vil. Det bliver et
vendepunkt i Kims liv, der sender ham ud på et helt nyt karrierespor:
”Jeg startede som vikar på et bosted, og fandt ud af, at jeg, igennem min anden karriere, havde
opbygget en masse relevante kompetencer uden helt at kunne sætte ord på dem. Det med at kunne
møde mennesker, hvor de er, og se dem, som de er nu og her,” siger Kim.
Det pædagogiske arbejde med borgerne på bostedet tænder en gnist i ham. Efter nogle år på
bostedet drømmer han om flere faglige muligheder og at kunne tage mere ansvar i sit arbejde.
144 års pædagogisk erfaring
Kim søger derfor ind på uddannelsen til meritpædagog i Aarhus – en beslutning hans arbejdsplads
bakker op om. Nu sætter Kim sig én dag om ugen ind i et tog fra Ikast til Aarhus for at mødes med
undervisere og klassekammerater, der alle har forskellige baggrunde:
”På holdet er nogen ligesom mig omkring de 50 år, og så er der nogen, der er midt i 20'erne. Det er
jo sjovt, og giver faktisk nogle sindssygt gode dynamikker,” siger Kim.
Kim oplever, at undervisningen har et andet udgangspunkt, når man som ham selv og hans
medstuderende i forvejen har pædagogisk erfaring. På holdet regnede de sig frem til, at de
tilsammen har 144 års erfaring med pædagogisk arbejde:
”Vi troede allesammen, at nu kommer vi med en tom værktøjskasse, og så skal den bare fyldes med
teori. Der har vi så fundet ud af, at det ikke er sådan, det fungerer. Vi har jo allerede lavet hver
vores egen værktøjskasse med forskellige redskaber fra den praksis, vi kommer fra,” siger Kim.
En uddannelse, der passer sammen med hverdagen
For Kim er det et bevidst valg at tage merituddannelsen, fordi den giver mulighed for at kombinere
studie og arbejde i hverdagen:
”Jeg er jo et voksent menneske med en familie, forpligtelser, en bil og alt sådan noget,” siger Kim.
Gennem hele studiet har han fortsat sit arbejde på bostedet i Ikast. Han har endda været i praktik
på sin egen arbejdsplads – blot i en anden afdeling. Balancen mellem arbejde og studie kræver
planlægning, men med tiden har han fundet en struktur, der fungerer i hverdagen:
”Et normalt studie er nomineret til 40-48 timer om ugen. Vi skal bruge omkring 20-25 timer, så jeg
lavede et regnestykke til mig selv: 8 timer om fredagen plus transport. Så jeg skal finde en dag eller
en halv dag mere om ugen,” fortæller Kim.
Forberedelsen til studiet foregår ofte med afsæt i hans egen hverdag, hvor han lytter til podcasts,
reflekterer over situationer fra arbejdet og skriver observationer ned. At holdet kun mødes fysisk
én dag om ugen, stiller også krav til samarbejdet uden for undervisningen:
”Det handler om at være struktureret og vide, hvordan du arbejder sammen med andre. Vi bor vidt
forskellige steder, så skal vi noget i grupper udover undervisningen om fredagen, så mødes vi online
i løbet af ugen og prøver at være gode til at uddelegere opgaver,” siger Kim.
Kom for kompetencer – fandt noget mere
Da Kim begyndte på merituddannelsen, var motivationen først og fremmest praktisk – og ikke med
en forventning om personlig udvikling:
“Det var ikke det, jeg gik ind til uddannelsen med. Jeg var egentlig meget lavpraktisk, for hvis jeg
skal være teamleder, så skal jeg have en pædagogisk uddannelse. Det gør jeg så ved hjælp af de
her teorier, undervisningen osv. Jeg havde slet ikke overvejet, at jeg også kunne udvikle mig,” fortæller Kim.
Gennem teori, refleksion og projektarbejde har han opdaget, at læring ikke stopper, selvom man
har mange års erfaring med sig i bagagen:
“Jeg forstår nogle ting om mig selv og andre, som jeg ikke forstod før. At det også kan komme mig
personligt til gode, det er jo bare en bonus. Det har jeg personligt lært meget af. Jeg troede
egentlig, at jeg var et voksent og fuldstændig genarbejdet menneske,” siger Kim.
Det har også ændret hans forventning til, hvad der venter efter uddannelsen:
”Jeg er ikke færdig endnu. Jeg er ved at finde ud af, hvad der så skal ske, når jeg om lidt er pædagog
med speciale i specialpædagogik. Men jeg ser frem til pædagogiske projekter og mere ansvar på
min arbejdsplads,” siger Kim.
Så selvom Kim snart kan kalde sig uddannet pædagog, er han langt fra færdig med at lære.