Kompetencemålsprøven

Kompetencemålsprøven er sidste led i uddannelsesforløbet, og det er den, der giver dig formel kompetence til at undervise i undervisningsfaget.

Om kompetencemålsprøven

  • Den grundlæggende forudsætning for og adgang til kompetencemålsprøven er en læreruddannelse. Men vejen til kompetencemålsprøven kan variere. Afhængig af vurderinger foretaget i den enkelte kommune eller på den enkelte skole kan uddannede lærere gennem Kompetenceløft i Undervisningsfag enten have deltaget i eller:

    1. Et til tre moduler inden for et undervisningsfag
    2. Et fuldt undervisningsfag 
    3. Gå direkte til prøve

    Grundlaget for en kompetencemålsprøve kan hentes fra såvel uddannelsesforløb og erfaringer og andet i forbindelse med lærerarbejdet i faget. Men fælles for alle forløb i Kompetenceløft i Undervisningsfag er, at kompetencemålsprøven i et undervisningsfag er en prøve i hele undervisningsfaget rettet mod samme kompetencemål og efter samme bestemmelser, som gælder i den ordinære læreruddannelse – uanset hvor mange og hvilke moduler eksaminanden har deltaget eller ikke deltaget i.

  • Kompetencemålsprøven kan bestå af to eller flere delprøver - en skriftlig eller en praktisk delprøve og en mundtlig delprøve. Der gives én samlet karakter for den skriftlige/praktiske prøve og den mundtlige prøve. 

    På grund af fagenes forskellighed er der en variation i de skriftlige/praktiske og mundtlige prøveformer. 

    Skriftlige/praktiske prøveformer

    For en række undervisningsfag er 1. delprøve en skriftlig prøve, der afvikles enten som hjemmeopgave med forberedelsestid, en tilstedeværelsesprøve eller som en kombination af disse. 

    I andre fag er 1. delprøve en praktisk prøve i form af en udstilling eller tilsvarende. 

    Mundtlig prøve

    2. delprøve er en mundtlig prøve i alle fag.

    For alle kompetencemålsprøver gælder, at der må påregnes en forberedelsestid.

    OBS: Vær opmærksom på, at uanset hvor mange og hvilke moduler, du har deltaget eller ikke deltaget i forud for prøven, så er kompetencemålsprøven en prøve i undervisningsfagets fire kompetenceområder.

  • Tilmelding til prøverne åbner op januar 2024, og ansøgningsfristen er d. 15. marts 2024.

    Prøverne finder sted i maj/juni. 

    Har du spørgsmål vedr. tilmelding eller spørgsmål til kompetencemålsprøver generelt, er du velkommen at kontakte studieadministrativ partner Sanne Lundby, salu@via.dk.

    Orienteringsmøde

    Når du har tilmeldt dig prøven, inviteres du til at deltage i orienteringsmøde af 2,5 timers varighed vedrørende prøvens indhold og forløb. Tidspunkt og sted aftales mellem dig og din eksaminator.

    Mødet ledes af den underviser (eksaminator), der skal forestå prøven. Underviseren kan være (men er det ikke nødvendigvis) én af de undervisere, du har mødt under dit uddannelsesforløb i undervisningsfag hos VIA.

    Pris

    Kompetencemålsprøven koster 3.000 kr. + moms.

    Vejledning

    Du deltager i vejledning med eksaminator i et omfang svarende til 1 time pr. eksaminand i løbet af prøveperioden. 

    Vejledningen kan tage forskellig form og være:

    • Individuelle vejledningsmøder
    • Spørgetimer
    • Vejledninger i grupper eller for det samlede hold eksaminander. 

    Indholdsmæssigt vil der være fokus på prøvens indhold, rammer og forløb – og i de studier, du har gjort dig. Der kan være fokus på forslag til studier, litteratur eller andet, der retter sig mod prøven. Ramme og indhold for vejledning er i den forstand et aftaleforhold mellem dig, eksaminator og de øvrige eksaminander på holdet. 

    Nærmere indhold, tilrettelæggelse af prøven og en række praktiske oplysninger, vil du kunne finde på et holdwebsted på VIA’s studienet. Her har både du, eksaminator og studieadministrationen adgang.

    Du kan tilkøbe ekstra vejledning efter aftale med din skoleleder/kommune. 

  • Vær opmærksom på, at kompetencemålsprøven kan omfatte selvstændige studier og prøveprodukter, der skal udarbejdes og afleveres forud for prøvens gennemførelse. Omfanget af dette forberedelsesarbejde varierer afhængigt af bestemmelserne for det respektive undervisningsfag.

     

  • Kompetencemålsprøven er den del af uddannelsen, der giver dig den formelle kompetence i undervisningsfaget. Det betyder, at du med kompetencemålsprøven formelt får udvidet din læreruddannelse med et nyt undervisningsfag. Dermed får du en dokumenteret undervisningskompetence, som du kan tage med dig, hvis du får ansættelse på en anden skole eller i en anden kommune. 

    Fravælger du derimod kompetencemålsprøven har du ikke formel undervisningskompetence i undervisningsfaget. Din kompetence i undervisningsfaget kan muligvis være godkendt at din skoleleder, men kompetencen gælder kun lokalt. Eventuel deltagelse i undervisning og studier i ét eller flere af undervisningsfagets moduler ændrer ikke på dette. VIA anbefaler derfor, at du gennemfører den fulde uddannelse med en bestået kompetencemålsprøve.

Kontakt

Sanne Lundby
  • Sanne Lundby

  • Administrativ partner
  • T: +45 87 55 18 39