Afgangsprojekt - Sundhedsfaglig diplomuddannelse

Med et afgangsprojekt får du en endnu dybere indsigt i sundhedsfaglig praksis. Her viser du, at du gennem anvendelse af forskningsbaseret teori, videnskabelig metode, erfaring og refleksion kan udvikle praksis inden for et selvvalgt emne. 

Format

Diplom

Sted

Aarhus

Pris fra

17.000 kr

Startdato

25. aug. 2025, 26. jan. 2026

ECTS

15

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Et afgangsprojekt er ikke blot endnu en skriftlig opgave. Et afgangsprojekt er en faglig proces, hvor du arbejder med et selvvalgt emne, som du brænder for at få en dybdegående forståelse af. Du vil undervejs anvende videnskabelig metode og forskningsbaserede teorier, samtidig med at du opsøger ny viden, går i dybden med undersøgelser i praksis, og inddrager egne erfaringer og refleksioner. Du får vejledning og feedback af en tilknyttet vejleder undervejs.

Når du har gennemført forløbet, og du har afleveret dit afgangsprojekt, har du en fuld Sundhedsfaglig diplomuddannelse. Det giver dig kompetencer til fremover at varetage komplekse sundhedsfaglige funktioner i både offentlig og privat regi.

Du vil opnå færdigheder og kompetencer til at:

  • Identificere og analysere komplekse sundhedsfaglige problemstillinger
  • Udvælge relevante teorier og undersøgelsesmetoder
  • Begrunde løsningsvalg i komplekse problemstillinger
  • Formidle komplekse sundhedsfaglige problemstillinger og analyseresultater
  • Udvikle sundhedsfaglig praksis indenfor det valgte emne
  • Fremme det tværfaglige samarbejde på tværs af sektorer
  • Varetage komplekse sundhedsfaglige funktioner i både offentlig og privat regi 

Gevinsten for din organisation

Når du som sundhedsprofessionel gennemfører et afgangsprojekt, får din organisation en medarbejder retur med (endnu) stærkere sundhedsfaglige kompetencer og med en dybdegående viden om det sundhedsfaglige felt og særligt det selvvalgte emne. Du er rustet til at træffe beslutninger med større sikkerhed i en hektisk hverdag, ligesom du kan implementere nye løsninger og udvikle din praksis på baggrund af forskning og videnskabelige metoder. Desuden kan du bidrage direkte til udvikling af det moderne sundhedsvæsen, vi i høj grad har brug for. 

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

17.000 kr.

Dato

25. aug. 2025 - 09. jan. 2026

Ansøgningsfrist

02. jun. 2025

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Aarhus

Pris

17.000 kr.

Dato

26. jan. 2026 - 29. maj. 2026

Ansøgningsfrist

10. nov. 2025

Ledighed

Ledige pladser

Mere information

  • Afgangsprojektet giver dig viden om og forståelse af de teorier og videnskabelige metoder, som du bruger til at udforske og reflektere over dit selvvalgte sundhedsfaglige emne. Undervejs opbygger du også ny og praksisnær viden i sammenhæng med dit emne.

    Du arbejder med:

    • En selvvalgt problemstilling
    • Samspil mellem forskningsbaseret viden, teori, metode og praksis
    • Undersøgelser af og i praksis 
    • Aktiv inddragelse af egne erfaringer og refleksioner 
  • Der er én fælles mødegang på afgangsprojektet. Mødegangen foregår i Aarhus, og varer en hel arbejdsdag. Derefter begynder du dit projekt og din proces, som du får feedback og vejledning på undervejs af din tildelte vejleder.

    Du skal regne med at bruge minimum 405 timer på et afgangsprojekt. Det er baseret på, at du som udgangspunkt bruger 27 timer pr. ECTS-point. Afgangsprojektet er på 15 ECTS-point. Det er selvfølgelig meget individuelt, hvor meget tid, du reelt bruger. 

  • Afgangsprojektet er for dig som sundhedsprofessionel, der har bestået moduler svarende til 45 ECTS-point, og som ønsker at færdiggøre en hel Sundhedsfaglig diplomuddannelse.

  • For at du kan blive indstillet til afgangsprojektet, skal du have gennemført de to obligatoriske forløb på den Sundhedsfaglige diplomuddannelse samt fire valgfrie forløb til et samlet omfang af 45 ECTS-point. De valgfrie forløb kan både være fra den Sundhedsfaglige diplomuddannelse eller fra andre diplomuddannelser. 

  • Få overblik over dine muligheder for økonomisk tilskud og støtte, når du tager diplomforløb og -efteruddannelser hos VIA University College.

    Mulighederne er mange og dine muligheder afhænger bl.a.​​​​​ af din uddannelsesbaggrund, din overenskomst og dit medlemskab af fagforeninger. Reglerne og midlerne varierer en del. Vi henviser derfor til, at du kontakter de enkelte organisationer for korrekt besvarelse af spørgsmål samt oplysninger om specifikke kriterier og betingelser.

    Se mere her: Tilskud til efteruddannelse​

  • Med dit afsluttende projekt har du taget en hel Sundhedsfaglig diplomuddannelse. Hvis du fortsat ønsker at udvikle dig eller opnå mere faglig fordybelse, har vi flere diplomforløb, der fokuserer på specifikke fagområder.

    Se mere her: Forside for efteruddannelser

Kontakt

hved
ando