Udbytte for dig og din arbejdsplads
I arbejdet med borgere med demens opstår der situationer, hvor juridiske krav, etiske hensyn og borgerens ret til selvbestemmelse skal afvejes. Det kan skabe tvivl om, hvordan du skal handle i konkrete situationer.
På forløbet styrker du din viden om de juridiske rammer og etiske teorier, der har betydning for arbejdet på demensområdet. Du får en dybere forståelse for samspillet mellem lovgivning, etik og praksis i samarbejdet med borgere med demens og deres pårørende.
Du arbejder med at anvende juridiske krav og etiske refleksionsmodeller i konkrete situationer, så du kan analysere dilemmaer og vurdere handlemuligheder ud fra et personcentreret perspektiv, hvor værdighed, selvbestemmelse og borgerens livssituation er i centrum.
Det styrker din evne til at stå mere sikkert i komplekse situationer, hvor flere hensyn skal balanceres, og til at omsætte juridiske og etiske vurderinger til handling i praksis.
Du bliver bedre til at:
- anvende lovgivning og etiske refleksionsmodeller i arbejdet med borgere med demens og deres pårørende
- vurdere juridiske og etiske problemstillinger ud fra et personcentreret perspektiv
- begrunde og vælge relevante handlemuligheder i komplekse situationer
- formidle juridiske rammer og etiske problemstillinger på en værdig måde
- samarbejde med borgere med demens, pårørende og relevante samarbejdspartnere
Gevinsten for din organisation
Når du styrker dine kompetencer i arbejdet med juridiske og etiske problemstillinger i demensomsorgen, bliver du bedre til at omsætte rammer og overvejelser til handling og indgå i drøftelser om dilemmaer med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere. Det styrker det fælles faglige grundlag for beslutninger i arbejdet med borgere med demens og deres pårørende. Samtidig bidrager det til en mere sammenhængende tilgang til borgernes rettigheder, selvbestemmelse og tryghed.