En stabil, effektiv og bæredygtig energiforsyning er afgørende for både virksomheder og samfundets udvikling.
På dette forløb får du indsigt i energi- og forsyningsområdet og de strategiske valg, der kan optimere energiforbruget i din organisation. Du lærer at vurdere energikilder, integrere bæredygtighed i energistrategier og anvende konkrete værktøjer til at sikre en mere ansvarlig og omkostningseffektiv forsyning.
Du får færdigheder og kompetencer til at:
- forstå energiproduktion og -distribution i Danmark samt aktørernes rolle i forsyningssektoren
- vurdere nye energikilder og konverteringsmuligheder med fokus på bæredygtighed og økonomi
- analysere energikilder ud fra klima-, økonomi- og implementeringsmæssige perspektiver
- anvende ISO 50001 til at optimere energiforbruget i din organisation
- integrere FN’s 17 verdensmål i energi- og forsyningsstrategier
Med disse kompetencer bliver du en nøglespiller i virksomhedens arbejde med energioptimering og bæredygtig udvikling.
Gevinsten for din arbejdsplads
Din viden og kompetencer gør din virksomhed bedre rustet til at arbejde strategisk med energi og forsyning. Det kan føre til:
- Økonomiske besparelser gennem optimeret energiforbrug og bedre ressourceudnyttelse
- Øget bæredygtighed ved at integrere grønne løsninger i forsyningsstrategien
- Forbedret forsyningssikkerhed gennem en mere robust og velovervejet energiplanlægning