Pårørende- og netværkssamarbejde

Oplever du at samarbejdet med pårørende og netværk kan være vanskeligt og måske konfliktfyldt? På modulet Pårørende og netværkssamarbejde får du værktøjer til at kvalificere mødet med pårørende og til at styrke netværket omkring borgeren.

Sted

Aarhus

Pris

13000 kr.

Dato

26.08.2024 - 16.12.2024

Ansøgningsfrist

01.06.2024

Ledighed

Ledige pladser

Fakta

Om modulet

  • Pårørende og fagprofessionelle udgør ofte en ulige relation. Den pårørende har ofte sin nærmeste på sinde, - den professionelle har mange hensyn at varetage. Alligevel, eller netop derfor, kører samarbejdet ofte af sporet. På modulet vil du styrke din rolle i at navigere i dette krydsfelt og kommunikere, så pårørendes ressourcer kommer i spil til alles bedste.​

    • ​Styrket kommunikation i situationer med følelsesmæssigt udfordret samarbejde 
    • Indsigt i pårørende perspektiver - pårørendestatus påvirker livet socialt og psykisk
    • Skarp på inddragelse og pårørendes rolle 
    • Mødet med sorg og krise
    • Understøtte familie og netværks relationer og samtidig bakke op om en tilværelse på egne præmisser
    • Forebygge negative konflikter og forstå konflikters dynamik 
    • Magt og etik i samarbejdet med pårørende
  • Du opnår viden og indsigt i pårørende og netværkssamarbejde gennem arbejdet med:

    • ​Viden om pårørendes oplevelser, positioneringer og erfaringer
    • Følgen af at være pårørende for hverdagslivet, psykisk og socialt
    • Kommunikative forholdemåder især på baggrund af systemisk/narrativ og mentaliseringsteori
    • Konfliktteori  
    • Udviklingsstøttende dialoger
    • Mødet med den pårørendes sorg og krisereaktioner – ventesorg
    • Belastningspsykologi og stress som pårørende og andre belastninger som pårørende kan rammes af og din rolle i det
    • Juridiske rammer og rettigheder
    • Organisatoriske betingelser for samarbejdet
    • Netværkskort og kulturforskellighed, og hvordan du navigerer i store kulturforskelle

    ​Du møder forskellige pårørendeoplæg, så den pårørendes stemme er direkte tilstede i modulet.​

  • Modulet henvender sig til dig der samarbejder med pårørende og netværk i velfærdsarbejdet i bred forstand.

    Du arbejder fx på et botilbud, et specialtilbud, et plejecenter for borgere med demens, en døgnforanstaltning for anbragte børn og unge, på udsatte området eller måske i en myndighedsfunktion.

    Du er fx pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, lærer, ergo- eller fysioterapeut eller andet.

  • ​Undervisningen består af faglige oplæg fra underviserne og oplæg fra pårørende og brugere.

    Du skal lave praksisrettede studieøvelser herunder egne cases, for at bringe teorierne i anvendelse ift. din egen praksis. Der vil være deltagerbaserede oplæg på holdet.​

  • ​For at blive optaget direkte på et diplommodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse:

    • ​Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse​​
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser 

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering her.​​

Kontakt

hebn480x4802019.jpg

Administrativ kontakt

emc480x4802019.jpg

Faglig kontakt