Ekspertområde
Grete har specialiseret sig i bæredygtighed og relationer i organisationer. Hun er særligt optaget af de uformelle aspekter i organisationer, såsom magt, gruppedynamikker, tillid, intentioner, balance, trivsel og kommunikation.
Grete arbejder med efter- og videreuddannelse, hvor hun styrker lederes kompetencer, så de kan navigere professionelt i organisationer og samtidig have en klar forståelse af deres egne værdier.
Bæredygtighed, kropslig viden og læring er Gretes store interesseområder. Hun har et ideal om at øge forståelsen for, at vi som mennesker fungerer som økosystemer.
I sin undervisning og ledertræning kombinerer hun viden fra fysiologi og psykologi for at skabe en helhedsforståelse af menneskets natur og kultur. Hun inddrager ofte naturen som et vigtigt redskab i læringsprocessen.