Beskæftigelsesområdet forandrer sig hurtigt. Er I klædt på?
Beskæftigelsesområdet forandrer sig i takt med politiske beslutninger, lovændringer, økonomiske strukturer og konjunkturer, og forandringerne går stærkt. Vi ved, at den konstante foranderlighed stiller store krav til jer som ledere og medarbejdere, fordi at I skal implementere forandringerne samtidig med, at I leverer kvalificeret indsats og jobmatch mellem borgere og virksomheder.
Behovet for kompetenceudvikling kan derfor både opstå i forbindelse med nye politiske reformer, ligesom det kan udvikles og ændres over tid.
Vores anbefaling til endnu højere faglighed i beskæftigelsesindsatsen går ad tre spor:
- Ledelsesmæssig prioritering af kompetenceudvikling
- Medarbejdere, der løbende udvikler deres kompetencer til at løse opgaverne i en stærkt foranderlig praksis
- Et samspil mellem medarbejdere og ledelse omkring at implementere og anvende nye kompetencer i det daglige arbejde.
I VIA skræddersyr vi uddannelsesforløb, som integrerer de tre spor, så det passer præcis til jeres behov.
Vi går tæt på organisationen, afdelingen eller teamet og tilrettelægger - sammen med jer - det kompetenceudviklingsforløb som netop matcher jeres praksis. Vi byder ind med aktuel og relevant viden samt teorier og metoder med afsæt i de konkrete opgaver og udfordringer.
Det kan f.eks. være, at I har brug for et forløb, der fokuserer på medarbejdernes nye roller i beskæftigelsesindsatsen? Eller at I gerne vil udvikle det tværgående samarbejde omkring borgeren? Eller måske er I en gruppe, som gerne vil rustes til kommunikationen med borgeren? Eller at I gerne vil kvalificere jeres samarbejde med virksomheder og arbejdsgivere?
Vores forløb tager altid udgangspunkt i borgeren som medskaber af eget forløb, og undervisningen tilrettelægges med skarpt fokus på anvendelse af de nye kompetencer i praksis.
Karrierevejledning af børn, unge og voksne
Vejleder I børn, unge eller voksne? Vores samfundsmål er, at så mange som muligt får uddannelse og bliver en del af det arbejdende fællesskab.
Verden forandrer sig med høj hast, og mulighederne er mange. Det skaber et behov for stærk, professionel vejledning til at hjælpe mennesker med at træffe de rette karrierevalg.
Har I de rette vejledningskompetencer? Savner i fælles fundament i jeres indsats? Eller et fælles sprogbrug? Eller måske nye handlemuligheder? Vi kan hjælpe jer.
Vi kan bl.a. tilrettelægge forløb inden for:
- Kommunikation, motivation og vejledning i beskæftigelsesindsatsen
- Beskæftigelsesfaglighed og faglig refleksiv praksis
- Videoanalyse af egne borgersamtaler
- Den digitaliserede beskæftigelsesindsats
- Virksomhedsrettet indsats for unge - også under 18 år
- Koordinering og samarbejde i beskæftigelsesindsatsen – med fokus på omsætning af den kommen Lov om Helhedsorienteret Indsats
- Virksomhedssamarbejde i beskæftigelsesindsatsen
- Særligt tilrettelagte forløb, som adresserer ungeindsatsen eller andre, særlige målgrupper
- Kvalificering af det beskæftigelsesrettede samarbejde med borger med psykiske vanskeligheder.