Digital service og innovation

Vil du være med til at optimere og nytænke administrative processer på din arbejdsplads? På dette forløb får du viden om nye teknologier, så du kan udvikle smartere løsninger, der skaber værdi for borgerne, for dig og for din organisation. 

Format

Akademi

Sted

Aarhus

Pris

13.000 kr

Startdato

08. feb. 2027

ECTS

10

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Som administrativ medarbejder er du vant til løbende at omstille dig til nye systemer og arbejdsgange. Men måske oplever du at bruge unødig tid på manuelle processer og papirarbejde, der besværliggør overblikket og i sidste ende går ud over din tid til borgere. 

Forløbet her giver dig en grundlæggende forståelse for nye teknologier, og hvornår du med fordel kan gøre brug af dem i dit arbejde. Du lærer, hvordan teknologier som AI ikke kun kan gøre dit arbejde mere effektivt, men også mere ensartet og sikkert. For når processer digitaliseres og samles ét sted, bliver det både lettere at dele viden og sikre kvaliteten i opgaveløsningen.

Målet er, at du efter forløbet kan skabe konkrete forbedringer i din egen organisation. Du kan fx bruge digitale teknologier og AI til at gøre referater mere overskuelige, skabe bedre flow i sagsgange eller finde digitale løsninger, der styrker kontakten med borgerne. 

Du vil opnå færdigheder og kompetencer til at:

  • Analysere og nytænke arbejdsgange 
  • Afprøve og omsætte idéer til konkrete løsninger i din hverdag 
  • Bidrage til innovationsprocesser i din organisation 
  • Reflektere kritisk over teknologiens muligheder og begrænsninger 

Gevinsten for din organisation 

Din organisation får en medarbejder, der ikke bare følger med den digitale udvikling, men som også kan være med til at drive den. Du lærer at se potentiale i nye muligheder, der kan skabe værdi for din daglige arbejdsgang. 

Allerede under forløbet arbejder du med cases fra din egen hverdag. Det betyder, at du vender tilbage med konkrete idéer og forslag til at forbedre arbejdsprocesser, der sikrer at I kan yde en mere effektiv, konsistent og tidssvarende service.  

Mere information

  • På forløbet bliver du introduceret til, hvordan du kan bruge digitale teknologier til at nytænke arbejdsprocesser og -opgaver i den offentlige sektor. Du får indsigt i teknologiernes muligheder og begrænsninger, så du kan vurdere, hvornår det giver mening at digitalisere eller implementere nye løsninger. Gennem praktiske øvelser, får du også erfaring med teknologierne, og hvordan du fx prompter til AI. 

    Du får indsigt i og arbejder med: 

    • Anvendelse af digitale strategier i det offentlige 
    • Hvordan du implementerer nye teknologier og arbejdsmetoder 
    • At bruge teknologier som fx AI i egne arbejdsopgaver 
    • At skrive effektive prompts til AI 
    • Muligheder og begrænsninger ved digitale teknologier 
  • Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviseren, praktiske øvelser og gruppearbejde, hvor du arbejder med cases fra din egen hverdag.

    Vi dykker ned i forskellige metodeværktøjer inden for servicedesign og innovation, der gør dig skarpere til at vurdere og udvikle forbedringsforslag til konkrete opgaver og arbejdsprocesser.

    Du vil undervejs arbejde aktivt med din egen praksis, så du efter forløbet kan bringe erfaringer og handlingsforslag i spil på din arbejdsplads. 

  • Du afslutter forløbet med en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i en konkret opgave eller et praktisk produkt fra din arbejdsplads. Til den mundtlige eksamen skal du demonstrere og reflektere over, hvordan du har arbejdet med digitale teknologier og innovation i praksis.

  • Forløbet er for dig, der arbejder med service og administrative opgaver i det offentlige, og som ønsker at udnytte digitale muligheder til at udvikle mere effektive arbejdsgange, der ikke bare gavner dig, men også borgerne.

    Det er relevant for dig, der arbejder i en offentlig organisation, hvor du fx: 

    • Udarbejder dagsordener og referater  
    • Koordinerer opgaver for ledelse eller direktion 
    • Arbejder med digitale selvbetjeningsløsninger og hjælper borgere med at navigere i systemer 
    • Sagsbehandler inden for fx løn, økonomi og HR 
  • For at blive optaget direkte på akademiforløbet skal du have gennemført en af følgende uddannelser: 

    • En relevant erhvervsuddannelse*
    • En studentereksamen, hf, hhx eller htx
    • En relevant grunduddannelse for voksne
    • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse. 

    *Ved relevant erhvervserfaring medregnes også den erhvervserfaring, som er opnået gennem uddannelsesforløbet.

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering.

    Læs om realkompetencevurdering her​.​​​​​

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger m.m. 

  • Du kan tage “Digital service og innovation” som et enkeltstående forløb. Du kan også vælge at kombinere det med flere akademiforløb. 

    “Digital service og innovation” er et obligatorisk modul på akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration. 

    Læs mere om akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration

     

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

13.000 kr.

Dato

08. feb. 2027 - 28. jun. 2027

Ansøgningsfrist

01. dec. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

sukr
inie