Læring, kontakt og trivsel

​​Vil du gerne være bedre til at skabe læringsmiljøer, hvor alle kan trives og udvikle sig? Og vil du gerne påtage dig rollen som AKT- eller LKT-vejleder? På forløbet her får du viden og hjælp til at udvikle redskaber, så du kan igangsætte og vejlede om pædagogiske indsatser, der styrker børn og unges trivsel, læring og deltagelse.

Format

Diplom

Sted

Aarhus

Pris fra

14.000 kr

Startdato

22. jan. 2026, 20. aug. 2026, 21. jan. 2027

ECTS

10

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Når børn og unge skal lære og udvikle sig, handler det ikke kun om det faglige indhold. Det handler i høj grad også om, at de følger sig trygge, set og som en del af fællesskabet. Uden en god relation til voksne og andre børn kan det være svært at koncentrere sig og have lyst til at deltage og bidrage i undervisningen eller i fælles aktiviteter. 

Som lærer eller pædagog oplever du måske, at mistrivsel, uro eller social usikkerhed er en barriere for udvikling og læring – både for den enkelte og for hele gruppen. Du mærker, at relationerne og stemningen i hverdagen spiller en stor rolle, men du har måske svært ved at finde frem til, hvordan du konkret løser udfordringerne, når du står midt i dem.

På forløbet "Læring, kontakt og trivsel" arbejder du med, hvordan kontakt og relationer påvirker trivsel, og hvordan både trivsel og tryghed er afgørende for børn og unges læring og udvikling. Du får mulighed for at undersøge, hvordan du med din pædagogiske tilgang kan styrke børns og unges deltagelse, fællesskab og læring. 

På forløbet har du mulighed for at: 

  • Undersøge og forstå individuelle og kontekstuelle baggrunde for lærings-, kontakt- og trivselsvanskeligheder hos børn og unge. 
  • Arbejde med hvordan almene og specialpædagogiske indsatser kan fremme læring og trivsel. 
  • Reflektere over din egen tilgang og betydning i kontakten med børn og unge – og hvordan du professionelt kan arbejde med de sociale og følelsesmæssige sider af læring. 

Udbyttet for din arbejdsplads 

Når du har gennemført forløbet, får skolen eller institutionen en medarbejder, der har styrket forudsætninger for at forstå og handle i situationer med mistrivsel, uro eller eksklusion. Med de nye perspektiver kan du være med til at understøtte relationer, skabe trygge fællesskaber og fremme læring – både for den enkelte og for hele børne- eller elevgruppen.

Mere information

  • På forløbet får du sammen med dine undervisere og medstuderende mulighed for at undersøge, hvordan du kan arbejde med at fremme udvikling, trivsel og deltagelse hos børn og unge. 

    Du arbejder med: 

    • Relevant lovgivning på området 
    • Individuelle og kontekstuelle baggrunde og begrundelser for vanskeligheder i forhold til læring, kontakt og trivsel
    • Mestring og kompensationsmuligheder
    • Specialpædagogiske tilgange og forståelser
    • Pædagogisk relationskompetence – relationens betydning og muligheder 
  • Undervisningen veksler mellem oplæg, holddiskussion, drøftelser, refleksion, og gruppearbejde.

    Vi lægger vægt på at skabe en undervisning, der giver mulighed for at du kan tænke med din egen praksis undervejs. Du får derfor mulighed for aktivt at inddrage eksempler fra din hverdag i undervisningen, og på den måde får du rum til at afprøve og videreudvikle perspektiver og tilgange i dit arbejde.


  • Mundtlig prøve kombineret med kort skriftlig case. 

  • Forløbet er særligt relevant for dig, der arbejder, eller ønsker at arbejde inden for det specialpædagogiske felt.

    Du er fx lærer eller pædagog og vil gerne uddanne dig til AKT/LKT-vejleder eller specialpædagogisk vejleder enten på det almene område eller det specialiserede område.

    Er du på jagt efter mere dybdegående viden om inkluderende indsatser, og vil du gerne have bedre forudsætninger for at initiere og vejlede i inkluderende indsatser? Så er efteruddannelsen til inklusionsvejleder måske, det du leder efter. Læs om uddannelsen til inklusionsvejleder her.

  • For at blive optaget direkte på diplomforløbet skal du have gennemført en af følgende uddannelser:

    • Professionsbacheloruddannelse 
    • Erhvervsakademiuddannelse 
    • Akademiuddannelse 
    • Diplomuddannelse 
    • Bacheloruddannelse 
    • Kandidatuddannelse 
    • Eller anden relevant uddannelse minimum på niveau med en kort, videregående uddannelse. 

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.

    Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få lavet en realkompetencevurdering for evt. at blive optaget på forløbet. Det er gratis at få lavet vurderingen.

    Se mere her: Realkompetencevurdering

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger m.m. 

  • Du kan tage ”Læring, kontakt og trivsel” som et enkeltstående forløb eller som del af en hel pædagogisk diplomuddannelse.

    Hvis du fx gerne vil tage en pædagogisk diplomuddannelse inden for specialpædagogik, kan du tage forløbet som en del af din uddannelse.  

    Læs mere om uddannelsesretningen i specialpædagogik her

    Er du på jagt efter mere dybdegående viden om inkluderende indsatser, og vil du gerne have endnu flere værktøjer til at initiere og vejlede i inkluderende indsatser? Så er efteruddannelsen til inklusionsvejleder måske, det du leder efter. 

    Læs om uddannelsen til inklusionsvejleder her

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

14.000 kr.

Dato

22. jan. 2026 - 04. jun. 2026

Ansøgningsfrist

14. nov. 2025

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Aarhus

Pris

15.000 kr.

Dato

20. aug. 2026 - 18. dec. 2026

Ansøgningsfrist

15. maj. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Aarhus

Pris

15.000 kr.

Dato

21. jan. 2027 - 04. jun. 2027

Ansøgningsfrist

15. nov. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

gitt
cahe