Inklusionsvejleder

Evu kampagne placeholder

Ønsker at styrke børns muligheder for at kunne deltage i fællesskaber? Så er retningen inklusionsvejleder målrettet dig.

Mere information

  • Inklusionsvejleder er en uddannelsesretning under den pædagogiske diplomuddannelse.

    Uddannelsen består af to diplomforløb, som du kan tage sideløbende eller i forlængelse af hinanden:

    • Fællesskabende pædagogik
    • Vejledning og samarbejde i en inkluderende praksis

    Du skal have gennemført begge retningsspecifikke forløb for at blive inklusionsvejleder. 

  • Inklusionsvejleder er for dig, der ønsker at styrke børns muligheder for at kunne deltage i fællesskaber. Du kan fx være pædagog, socialrådgiver, konsulent, ressourceperson eller noget helt andet.

    Det vigtigste er, at du er nysgerrig på, hvordan både kontekstuelle og individuelle faktorer kan skabe inkluderende praksisser, og du er klar til at udforske din egen praksis med åbenhed og undren. 

    På forløbet vil du møde medstuderende fra forskellige områder, primært dagtilbudsområdet men også fra det social- og specialpædagogiske felt. Nogle arbejder direkte i praksis, mens andre er konsulenter, vejledere eller ressourcepersoner. 

  • For at blive optaget direkte på diplomforløbet skal du have gennemført en af følgende uddannelser:

    • Professionsbacheloruddannelse
    • Erhvervsakademiuddannelse 
    • Akademiuddannelse 
    • Diplomuddannelse
    • Bacheloruddannelse 
    • Kandidatuddannelse 
    • Eller anden relevant videregående uddannelse minimum på niveau med en kort, videregående uddannelse.

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.

    Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få lavet en realkompetencevurdering for evt. at blive optaget på forløbet. Det er gratis at få lavet vurderingen.

    Se mere her: Realkompetencevurdering

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager et kursus eller en efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger m.m.  

    • En måde at søge tilskud er gennem en kompetencefond, som ofte er knyttet op på din overenskomst. Læs om dine muligheder for tilskud fra en kompetencefond.
    • Er du faglært, ufaglært eller har en professionsbachelor som dit højeste uddannelsesniveau, kan du hvert kalenderår søge op til 10.000 kr. hos Omstillingsfonden. Se om du opfylder betingelserne for at søge tilskud fra Omstillingsfonden.
  • Du kan ikke tilmelde dig en hel diplomuddannelse eller uddannelsesretning på én gang. Du tilmelder dig løbende et diplomforløb ad gangen og gennemfører på den måde uddannelsen i det tempo, der passer dig.

    Betalingen falder i rater og følger de forløb, du tager. Du betaler derfor kun for de diplomforløb, du tager hvert semester.

    Du kan læse om de forskellige diplomforløb længere nede på siden. Under hvert forløb kan du se prisen, afholdelsestidspunkt og sted, og du kan læse om det konkrete indhold og udbytte.

  • Når du har afsluttet de to diplomforløb under uddannelsen, har du kompetencerne til at påtage dig rollen som inklusionsvejleder. 

    Vil du gerne bygge yderligere på, kan du også tage en hel pædagogisk diplomuddannelse. 

    Læs mere om den pædagogiske diplomuddannelse her.

Kontakt

gitt
swfa
heto