Inden for neurovidenskaben har særligt teorien om den forudsigende hjerne givet ny indsigt i, hvordan hjernens udvikling påvirker vores muligheder for læring, trivsel og deltagelse i fællesskaber.
Det er vigtig viden, der kan hjælpe os med at forstå, hvorfor børn, unge og voksne nogle gange reagerer på måder, vi ikke umiddelbart forstår. Og samtidig kan det hjælpe os til at arbejde pædagogisk med situationer, der kan opleves som svære at håndtere.
På forløbet her lærer du fx at:
- Forstå hjernens udvikling og dens betydning for børn, unges og voksnes læring, trivsel og relationer.
- Se bag om adfærden hos børn, unge eller voksne – og bruge dine indsigter i dit pædagogisk arbejde.
- Arbejde med neuropsykologisk og neuropædagogisk viden på en måde, der styrker både relationer og handlemuligheder – og dermed børn, unge og voksnes trivsel og læring.
Gevinsten for din arbejdsplads
Når du har gennemført forløbet, har du et skærpet blik på, hvordan du kan anvende viden og metoder fra neurovidenskaben i dit pædagogiske arbejde. Det giver dig langt bedre forudsætninger for at støtte børn, unge eller voksne i deres udvikling, deltagelse og trivsel. Samtidig styrker du relationerne i de fællesskaber, du indgår i, og udvider både dine egne og andres handlemuligheder i mødet med komplekse pædagogiske situationer.