Hvilke muligheder er der i sammenhængen mellem skole og praktik? Og hvordan skaber du et godt samspil mellem disse til gavn for dine elevers uddannelse? Det undersøger vi på forløbet her, som giver dig kompetencer til at udvikle din undervisning, så den bliver mere praksis- og anvendelsesorienteret.
Du får viden og kompetencer til at:
- Vurdere metodevalg og aktiviteter for din undervisning og begrunde disse valg
- Udvikle samspillet mellem teori og praksis, mellem skole og virksomhed
- Indgå i faglige og tværfaglige dialoger og samarbejder
Gevinsten for din arbejdsplads
Forløbet giver dig og din arbejdsplads muligheden for at styrke sammenhængen mellem skole og virksomhed, så I skaber meningsfulde undervisning for eleverne. Forløbet opfylder de lovmæssige krav, der er til efteruddannelse af nye undervisere på erhvervsfaglige uddannelser.