Sagsbehandling

Vil du styrke din faglige sikkerhed i arbejdet med sagsbehandling? Bliv fortrolig med reglerne inden for offentlig forvaltning, så du kan føle dig mere tryg i at arbejde selvstændigt med juridiske problemstillinger i sagsbehandling.

Format

Akademi

Sted

Aarhus

Pris fra

12.000 kr

Startdato

04. feb. 2026

ECTS

10

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Til daglig håndterer du måske sager om afgørelser, klager eller persondata, hvor flere regler og love spiller ind. Men måske er du i tvivl om, hvilke data du må opbevare, eller hvornår du skal give aktindsigt? 

På forløbet får du et grundlæggende juridisk fundament, der gør dig i stand til at arbejde selvstændigt med sagsbehandling. Vi tager udgangspunkt i dine egne erfaringer og eksempler fra hverdagen, så du opbygger praktiske kompetencer, der gør dig mere tryg i rollen som sagsbehandler.  

Du vil opnå færdigheder og kompetencer til at: 

  • Forstå og anvende juridisk metode i praksis  
  • Navigere sikkert i de forvaltningsretlige regler inden for sagsbehandling  
  • Håndtere aktindsigt, partshøring og databeskyttelse  
  • Varetage lettere sagsbehandlingsopgaver selvstændigt  
  • Vurdere hvornår du bør inddrage eksterne juridiske rådgivere  

Gevinsten for din organisation

Et større kendskab til reglerne gør dig ikke bare mere tryg. Det gør dig også i stand til at kunne arbejde selvstændigt med en række juridiske problemstillinger. Du lærer, hvordan du griber dine opgaver bedst muligt an og sikrer, at sager behandles juridisk korrekt. Det øger kvaliteten og effektiviteten af sagsbehandlingen, som er til gavn for både dig og din arbejdsplads og borgerne. 

Mere information

  • Forløbet gør dig klogere på de vigtigste regler fra lovgivningen inden for offentlig sagsbehandling, når vi dykker ned i de vigtigste principper om aktindsigt, partshøring, begrundelse samt indsamling og opbevaring af persondata. 

    Vi tager udgangspunkt i erfaringer fra dit arbejde, som du får mulighed for at diskutere og dele med dine medstuderende. På den måde bliver reglerne koblet til virkelig situationer, og du lærer derfor ikke kun at forstå reglerne, men også hvordan du bruger dem i praksis. 

    Du får indsigt i og arbejder med:

    • De grundlæggende regler i offentlig sagsbehandling – forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven.  
    • Hvordan du bruger juridisk metode i praksis i forbindelse med afgørelser, parters rettigheder, aktindsigt og god forvaltningsskik.  
    • Hvad der sker, hvis en sag behandles forkert, og hvordan du undgår det.  
    • Hvor du kan gå hen, hvis en afgørelse skal kontrolleres.
  • Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg, dialog og refleksion. På den måde vil du både blive inspireret, udfordret og tilegne dig ny viden, som du kan bruge direkte i dit daglige arbejde. 

    Du vil undervejs arbejde med eksempler og udfordringer fra din hverdag. Sammen med dine medstuderende får du mulighed for at diskutere konkrete opgaver fra egen praksis, som giver dig nye perspektiver på dine arbejdsopgaver.

  • Når du har gennemført forløbet, afslutter du med en eksamen. I din eksamen skal du tage udgangspunkt i en case fra dit daglige arbejde.  

  • Forløbet er for dig, der arbejder med sagsbehandling i større eller mindre grad, og som ønsker at blive mere sikker i dit arbejde med juridiske problemstillinger. 

    Du arbejder fx inden for:  

    • Studieadministration, hvor du håndterer sager om dispensation, fravær og klager fra studerende  
    • Skatteadministration, hvor du arbejder med afgørelser, kontrolopgaver eller borgerhenvendelser  
    • Kommunal administration, hvor du har ansvar for at håndtere en stor mængde persondata  
  • For at blive optaget direkte på et akademimodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser:

    • En relevant erhvervsuddannelse*
    • En studentereksamen, hf, hhx eller htx
    • En relevant grunduddannelse for voksne
    • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse. 

    *Ved relevant erhvervserfaring medregnes også den erhvervserfaring, som er opnået gennem uddannelsesforløbet.

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering.

    Læs om realkompetencevurdering her​.​​​​​

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger m.m. 

    • Læs om dine muligheder for tilskud fra en kompetencefond 
    • Er du faglært, ufaglært eller har en professionsbachelor som dit højeste uddannelsesniveau, kan du hvert kalenderår søge op til 10.000 kr. hos Omstillingsfonden. Se om du opfylder betingelserne for at søge tilskud fra Omstillingsfonden
  • Du kan tage “Sagsbehandling” som et enkeltstående forløb. Du kan også vælge at kombinere det med flere akademiforløb.

    “Sagsbehandling” er et obligatorisk modul på akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration.  

    Læs mere om akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration. 

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

12.000 kr.

Dato

04. feb. 2026 - 10. jun. 2026

Ansøgningsfrist

01. dec. 2025

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

sukr