På modulet ’Skoleledelse’ er der fokus på dine muligheder og ledelsesmæssige dispositioner i forhold til aktørerne i og omkring skolen, herunder medarbejdere, elever, forældre, skolebestyrelsen og forvaltningen.
Du får kompetencer til at:
- Omsætte centrale teorier, begreber og metoder, der knytter sig til forvaltningsretlige, personalejuridiske og styringsmæssige rammer for skolen til handlinger i egen ledelsesmæssig praksis og kontekst samt identificere behov for egen kompetenceudvikling.
- Agere i tværprofessionelt og tværorganisatorisk samarbejde om forvaltningsretlige, personalejuridiske og styringsmæssige problemstillinger med forvaltning, skolebestyrelse og andre relevante aktører.