Vejledning, undervisning og udvikling i seksualvejledningen

På dette forløb lærer du at agere som seksualvejleder gennem træning af dine vejlednings- og undervisningskompetencer. Her arbejder du med at vejlede og støtte borgere, pårørende, netværk og kolleger i konkrete situationer – såvel internt som eksternt. Du styrker samtidig din evne til at se muligheder og udvikle din og andres praksis.

Format

Diplom

Sted

Aarhus

Pris

15.000 kr

Startdato

01. feb. 2027

ECTS

10

Udbytte for dig og din arbejdsplads

​Som seksualvejleder er du med til at skabe et fagligt mulighedsrum, der leder til et seksualvenligt miljø for borgere med og uden behov for hjælp og støtte.

På forløbet får du træning i vejledning, undervisning og formidling, så du bliver mere sikker i vejlederrollen i mødet med borgere, pårørende og kolleger.

Du får også redskaber til at give sparring i svære situationer. Du arbejder med at udvikle din praksis med fokus på borgerens seksualitet og med at igangsætte udviklingsprocesser. Samtidig bliver du bedre til at omsætte viden til konkret vejledning, formidling og undervisning.

Du bliver bedre til at:

  • vejlede, formidle og undervise i din praksis
  • udvikle og implementere seksualvejledning i din praksis
  • udarbejde og vedligeholde en seksualpolitik
  • forstå de udviklings-, forandrings- og læreprocesser, der opstår i arbejdet med seksualitet
  • give sparring til borgere, pårørende og kolleger i komplekse situationer

Gevinsten for din arbejdsplads

Din rolle som seksualvejleder bliver en ressource, der kan mærkes i hele organisationen og hos dem, I samarbejder med. Det styrker samarbejdet med både borgere, pårørende, netværk og kolleger og gør det lettere at bringe seksualitet ind som en naturlig del af den faglige praksis. Det skaber højere kvalitet og større sammenhæng i indsatser på tværs af fagligheder.

Mere information

  • Jf. studieordningen: Vf9 Vejledning, undervisning og udvikling i seksualvejledningen

    På forløbet kobler du teori og metode til konkrete situationer fra din praksis og arbejder med, hvordan din rolle som seksualvejleder kommer til udtryk i forskellige faglige sammenhænge. Du får mulighed for at afprøve og udvikle din tilgang til formidling og undervisning og for at arbejde med, hvordan forandringer og udviklingsprocesser kan understøttes i praksis.

    Du arbejder med:

    • vejlederrollen og din faglige identitet i en dobbeltfunktion – som både seksualvejleder og pædagogisk, social eller sundhedsfaglig medarbejder
    • hvordan seksualvejledning adskiller sig fra terapi og behandling og fungerer som pædagogisk og faglig intervention
    • implementering og vedligeholdelse af seksualpolitikker i praksisformidling og undervisning i seksualitet som et følsomt og ofte tabuiseret emne
    • udviklings-, forandrings- og læreprocesser på både individ- og gruppeniveau
  • Undervisningen varierer i form og veksler mellem oplæg i plenum, dialogbaseret undervisning og e-læring. Du kommer desuden til at arbejde i grupper undervejs.

    Undervejs møder du også flere undervisere, der bidrager med forskellige perspektiver og inspiration.

  • Du afslutter forløbet med en mindre skriftlig opgave og mundtlig eksamen.

  • Forløbet er for dig, der arbejder som fagperson på social- og sundhedsområdet. Det kan fx være borgere med udviklingshandicap, udviklingsforstyrrelser, kroniske sygdomme, neurodivergens, senhjerneskade eller psykiske lidelser.

    Du arbejder måske på handicap- eller psykiatriområdet – eller med mennesker med særlige vanskeligheder som omsorgssvigt, krænkelsesproblematikker, sygdomme eller lignende. Det kan være inden for både børne-, unge- eller voksenområdet.

  • ​For at blive optaget direkte på et diplommodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser:

    • ​Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse​​
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.

    Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få lavet en realkompetencevurdering for evt. at blive optaget på forløbet. Det er gratis at få lavet vurderingen. Læs om realkompetencevurdering.

  • I mange tilfælde kan du søge om tilskud til din efteruddannelse. Dine muligheder afhænger blandt andet af din uddannelsesbaggrund, din overenskomst og dit medlemskab af fagforeninger. 
    Her er muligheder for tilskud, der kan være relevante for dig:

    Få overblik over alle dine muligheder for økonomisk tilskud og støtte: Tilskud til efteruddannelse.

  • Du kan tage “Vejledning, undervisning og udvikling i seksualvejledningen” som et enkeltstående forløb, eller som en del af uddannelsesforløbet Seksualvejledning

    Hvis du gerne vil tage hele uddannelsen til seksualvejleder, anbefaler vi, at du starter med forløbet ”Begreber og perspektiver i seksualvejledning”, da du her får den grundlæggende viden, som resten af uddannelsesforløbet bygger ovenpå. Det er dog helt valgfrit, hvilket forløb, du begynder med. 

    Du kan også tage forløbet som en del af den sociale diplomuddannelse

  • Dette forløb er en del af studieordningen for den sociale diplomuddannelse.

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

15.000 kr.

Dato

01. feb. 2027 - 25. jun. 2027

Ansøgningsfrist

16. nov. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

hebn
mhma