En uddannelse med fokus på de nyeste XR-teknologier, det visuelle og det virtuelle
Som softwareingeniør har du en teknologisk interesse. Programmering, analyse, planlægning og design af it-systemer er naturligvis en grundlæggende disciplin på uddannelsen. Som noget nyt har du nu muligheden for at koble dette med XR-teknologierne, som også omfatter det visuelle og virtuelle, når vi fra sommeren 2024 udbyder en ny specialiseret softwareingeniøruddannelse i Viborg. Uddannelsen foregår i lokalerne hos og i tæt samarbejde med The Animation Workshop (TAW), som er en af Europas mest anerkendte uddannelsesinstitutioner. Du får derfor et studieforløb med samskabelse og fælles forståelse inden for animation, visualisering og digital formidling.
Læs mere om indholdet på specialet i XR-teknologier
En bred uddannelse med mange muligheder
Du får på uddannelsen til softwareingeniør med speciale i XR-teknologier en specialistviden inden for softwareudvikling, som i høj grad efterspørges af it-branchen, spilindustrien samt animation- og filmbranchen. En profil, hvor du får det ingeniørfaglige inden for softwareudvikling koblet til TAW's felt inden for animation, visualisering og digital fortælling. Det gør profilen helt unik.
Du har efter endt uddannelse de teoretiske og praktiske færdigheder, som efterspørges af de brancher, der ansætter og bruger softwareingeniører. Det særlige er, at din XR-specialisering , som peger i retning af spil, film og underholdningsbranchen.
Lyder det som noget for dig?
Lyder uddannelsen som noget for dig og overvejer du en fremtid inden for lige præcis dette felt? Vi åbner for ansøgninger til uddannelsen den 1. februar 2024, hvor du kan søge ind gennem både kvote 1 og 2. Men inden da har du sikkert en masse spørgsmål, som du gerne vil have besvaret.
Kontakt Helle Bloch, som er uddannelsesleder på uddannelsen, og som sidder klar til at besvare de spørgsmål, du sidder med.
Helle Bloch
T: +45 87 55 44 46
E: hblo@via.dk