Kvalitet i VIAs uddannelser

Om VIAs kvalitetsarbejde

• Mål for kvalitetsarbejdet

  De to omdrejningspunkter for VIAs kvalitetsarbejde ’studerendes læring’ og ’uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse’ er udfoldet i følgende mål for kvalitetsarbejdet i VIA:

  • VIAs uddannelser har et niveau og indhold svarende til kvalifikationsrammen. Mål for læringsudbytte og læringsmål for uddannelsernes enkelte elementer er klart beskrevet, kommunikeret til de studerende og gennemføres i praksis gennem undervisningen.
  • VIAs uddannelser understøtter gennem deres pædagogiske grundlag og undervisningens tilrettelæggelse studentercentreret læring.
  • VIA har fagligt, didaktisk og pædagogisk kvalificerede undervisere. Kompetenceudviklingen foregår systematisk og er koblet til uddannelsernes strategiske ambitioner og ønskede udvikling. Forsknings- og udviklingsaktivitet er en integreret del af kompetenceudviklingen.
  • VIAs uddannelser har et opdateret videngrundlag funderet i samspil mellem alle relevante aktører i videnskredsløbet – uddannelse, forskning og praksis. Nyeste relevante viden bliver systematisk formidlet blandt undervisere og inddraget i undervisningen.
  • VIAs uddannelser er relevante for arbejdsmarkedet. VIAs dimittender har høj beskæftigelse og dimittendernes kompetencer bidrager til udvikling i erhverv og professioner.
  • VIA har et attraktivt og inkluderende læringsmiljø, hvor de pædagogiske, teknologiske og fysiske rammer støtter, stimulerer og udfordrer de studerende.

• Principper for kvalitetsarbejdet

  Principper for kvalitetsarbejdet

  Vores kvalitetssystem giver sammenhæng i arbejdet med kvalitet i hele organisationen.

  VIA har en politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, som er styrende for vores kvalitetsarbejde.

  Med udgangspunkt i politikken har vi et kvalitetssystem, som sikrer sammenhæng i den måde, vi arbejder med kvalitet i hele organisationen; i ledelsessystemet, på den enkelte uddannelse og på tværs af uddannelser.

  Kvalitetsarbejdet i VIA bygger på tre principper:

  Dialog og gennemsigtighed

  Det er gennem dialog og gennemsigtighed, at kvaliteten defineres og udvikles. Den studerendes oplevelse af uddannelsens kvalitet bliver grundlagt allerede i den forventningsafstemning, der foregår i forbindelse med valg og opstart af uddannelse. Det er væsentligt, at der gennem hele uddannelsesforløbet er dialog om forventninger og kvalitet, og at dialogen er baseret på et fælles dokumenteret grundlag.

  Det er gennem dialog, at informationer fra kvalitetssystemet omsættes til indsigt og handlinger, som øger kvaliteten. Denne udviklende dialog muliggøres ved, at alle i VIA bidrager til at sikre, dokumentere og drøfte det samlede kvalitetsniveau på baggrund af fælles standarder og processer.

  Mening og involvering

  En forudsætning for et velfungerende kvalitetssystem er, at det giver mening for aktørerne – aftagere, studerende, undervisere, teknisk-administrative medarbejdere og ledere.

  Kvalitetssystemet får liv, når aktørerne involverer sig i drøftelser om uddannelseskvalitet gennem blandt andet evalueringer, undersøgelser, censorrapporter og strategiske udviklingsplaner. Det være sig drøftelser internt på den enkelte uddannelse, på opfølgningsmøder i uddannelsesudvalg eller drøftelser i aftager- og referencepaneler, følgegrupper eller via praktiksamarbejdet.

  Aktørerne bidrager således til sikring, dokumentation og udvikling af uddannelsens videngrundlag, niveau og indhold samt relevans.

  Sammenhæng og lokal forankring

  En tydelig og stærk sammenhæng mellem VIAs kvalitetssystem og den lokale kvalitetssikring/-udvikling på uddannelserne er vigtig for at opnå enkle processer og procedurer i kvalitetsarbejdet.

  Sammenhæng skabes gennem fælles standarder, centralt initierede undersøgelser, centralt genererede nøgletal og gennem opfølgning på kvalitetsrapporter og de strategiske udviklingsplaner. Det betyder, at information om uddannelseskvalitet kan aggregeres og udveksles både vertikalt og horisontalt i organisationen.

  Lokal forankring skabes gennem udmøntning af de fælles standarder i lokale procedurer og undersøgelser samt gennem lokal behandling af informationer fra kvalitetssystemet. Det betyder, at lokale procedurer og metoder kan udarbejdes under hensyn til forskellige fagkulturer i uddannelserne - under forudsætning af, at proceduren opfylder kravene i de fælles standarder.

• Fælles standarder for kvalitet og processer

  VIAs kvalitetssystem sikrer, at udviklingen af uddannelserne sker på et systematisk og faktabaseret grundlag.

  Vi har fælles standarder for de kvalitetsmål, vi ønsker at opnå, og vi har fælles standarder for, hvordan vi arbejder med kvalitet i alle uddannelser.

  VIA har på centralt niveau formuleret standarder for kvalitet på tværs af uddannelserne. Kvalitetsstandarderne er kvantitative mål for indikatorer, hvor VIAs direktion bl.a. med udgangspunkt i akkrediteringskrav, den strategiske rammekontrakt og VIAs strategi har fastsat følgende kvalitetsstandarder:

  • Dimittenders beskæftigelse og ledighed
  • De studerendes kontakt til videngrundlaget
  • Undervisernes kvalifikationer
  • Udgående mobilitet
  • Gennemførelse
  • Gennemsnitlig studietid
  • Studieintensitet
  • Læringsmiljø og læringstilgange
  • Efter- og videreuddannelser: Læringsmål, praksisrelation, tilfredshed
  • Karakterer

  Hvis en uddannelse ikke opfylder kvalitetsstandarden inden for et område, iværksætter uddannelsen lokalt initiativer til forbedringer.

  Derudover har vi en række standarder til den måde, uddannelserne selv arbejder med kvalitetssikring på. Disse processtandarder er minimumskrav til det lokale arbejde med kvalitetsudvikling og er en fortolkning af krav til essentielle dele af kvalitetssikring af den enkelte uddannelse. Der er formuleret processtandarder for:

  • Inddragelse af aftagere
  • Inddragelse af dimittender
  • Evaluering af undervisning
  • Analyse af frafald
  • Opdatering og omsætning af videngrundlag

  Processtandarderne sætter minimumskrav til det lokale arbejde med kvalitetssikring og -udvikling. For at sikre lokal tilpasning af kvalitetsarbejdet stiller processtandarderne desuden krav om, at den enkelte uddannelse udformer skriftlige procedurer for, hvorledes kvalitetssikringen gennemføres i praksis.

• Dokumentation i kvalitetsrapporter

  VIAs kvalitetsrapporter er et fælles dialog- og ledelsesredskab til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet. Rapporterne, som udarbejdes uddannelsesvist hvert andet år, samler op på kvalitetsarbejdet og kvalitetsstandarder i VIAs uddannelser og har til formål at danne grundlag for en dialog mellem studerende, undervisere/medarbejdere og uddannelsesledelsen om status på og udvikling af uddannelsens kvalitet. Det betyder, at ledelsen på alle niveauer kan tage det nødvendige ansvar for at kvalitetssikre VIAs uddannelser.

  

  Temaerne ”systematisk og involverende kvalitetsarbejde”, ”videngrundlag” og ”niveau, indhold og tilrettelæggelse” er valgt med udgangspunkt i kravene til institutionsakkreditering. Ovenstående tre temaer er i kvalitetsrapporten brudt ned i en række underspørgsmål med fokus på refleksion over muligheder, udfordringer, handlinger og handlingernes betydning for de studerende.

  Læs mere om VIAs kvalitetsrapporter (pdf)

• Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter

  VIA gennemfører uddannelsesevaluering med eksterne eksperter som en del af kvalitetssikring og -udvikling af VIAs uddannelser. I VIA har uddannelsesevaluering med eksterne eksperter følgende primære formål:

  At få ekstern sparring og input til udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans gennem

  • at afdække eventuelle opmærksomhedspunkter i relation til uddannelsens kvalitet og relevans
  • at kvalificere uddannelsens løbende uddannelsesudvikling og iværksættelse af tiltag
  • at understøtte ledelsens og medarbejdernes refleksioner over uddannelsens aktuelle praksis og udvikling.

  Læs mere om VIAs koncept for uddannelsesevaluering med eksterne eksperter (pdf).

• Nøgletal og undersøgelser 

  Du kan se karaktergennemsnittet på vores uddannelser, hvor mange der falder fra uddannelsen, eller hvor tilfredse de studerende er.

  Se karaktergennemsnit, frafaldsprocent, tilfredshed og meget mere her.

  Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) gennemfører hvert andet år to spørgeskemaundersøgelser - Læringsbarometer og Uddannelseszoom. Data fra undersøgelserne anvendes i VIA som en fælles studiemiljøundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering, der afdækker det faglige, psykiske og fysiske undervisningsmiljø samt de studerendes læring og trivsel. Opfølgningen på undersøgelsen foregår lokalt på udbudsstederne. De lokale handleplaner for undervisningsmiljøvurdering findes under ”Tal og fakta om uddannelsen” på de enkelte uddannelsessider.

  Læringsbarometer og Uddannelseszoom 2020 – resultatrapport for VIA University College (pdf).

• Institutionsakkreditering af VIA

  Alle videregående uddannelsesinstitutioner skal gennem institutionsakkreditering kunne vise, at de arbejder tilstrækkeligt godt med at sikre deres uddannelsers kvalitet og relevans.

  VIA blev første gang positivt institutionsakkrediteret i 2016, og anden gang i 2022.

  Afgørelsen om institutionsakkreditering træffes af Akkrediteringsrådet på baggrund af indstilling fra et akkrediteringspanel, nedsat af Danmarks Akkrediteringsinstitution.

  Læs Danmarks Akkrediteringsinstitutions akkrediteringsrapport og afgørelsesbrevet fra 2022 her.

  En positiv institutionsakkreditering gælder i 6 år. VIA skal derfor igennem institutionsakkreditering igen i 2028.

• Kontakt

  Du er velkommen til at kontakte VIA, hvis du vil høre mere om vores kvalitetsarbejde.

  Birgitte Ashorn Quelle

  Chef for Uddannelsesudvikling og projektstøtte
  VIA University College
  Hedeager 2 
  DK - 8200 Aarhus N 
  T: +45 87 55 11 02
  E: baq@via.dk