På Fashion Design lærer du at udvikle tøjkollektioner til modebranchen. Bl.a. med udgangspunkt i trendresearch, målgruppeanalyse og idégenerering.
"Dét med at arbejde med tøj er noget, jeg gerne har ville, lige siden jeg kan huske. Og jeg har altid været drevet af at lave noget kreativt. Så da jeg faldt over uddannelsen, gav det bare mening."
Furniture Design er for dig som vil arbejde med at få funktion og design til at gå op i en højere enhed. Du kommer til at arbejde med skitser, skalamodeller og 3D programmer – og alle maskinerne i værkstedet selvfølgelig.
"Uddannelsen handler også om at lære dig selv og din kreative proces at kende. Hvis du nogle gange er i tvivl og tænker: “jeg ved ikke, hvad jeg skal nu” - så er du det helt rigtige sted.”
Som konstruktør bliver du modebranchens svar på en ingeniør. Du bliver nemlig ekspert i bl.a. mønstre, materialer og pasform. På den måde kombinerer du din kreativitet med en mere teknisk tilgang til mode.
"Det er et kreativt fag, som kombinerer teori, klasseundervisning og så det at lave noget med sine hænder".
På VCD bliver du grafisk designer med et ekstra lag. Du kommer både til at arbejde med klassiske grafiske discipliner som logodesign og typografi – samt ny teknologi indenfor visuel kommunikation.
"Jeg kan virkelig mærke, hvordan jeg er blevet bedre til at tænke kreativt på en struktureret måde. Samtidig kan jeg se en stor udvikling i mine grafiske og visuelle kompetencer."
Beklædningshåndværker er en kreativ erhvervsuddannelse, som du kan læse allerede efter 9. eller 10. klasse. Uddannelsen er for dig, som drømmer om at arbejde med tøj og tekstil.
"Gymnasiet har aldrig været mig. Jeg har altid vidst, at jeg skulle bruge mine hænder. Og det kan jeg her".
På MSP lærer du alle rollerne på en filmproduktion at kende. På den måde finder du ud af, hvad du bedst kan lide undervejs på uddannelsen.
”Jeg synes storytelling er vildt spændende. Så at arbejde med konceptudvikling, hvor de gode ideer bliver skabt, eller at arbejde med skuespillerne som instruktør er lige mig.”
Elsker du at opfinde og tegne dine egne karakterer? På Character Animation lærer du at vække dem til live igennem animation. Character Animation er engelsksproget og ligger på The Animation Workshop i Viborg.
"Udover animationsfilm kunne jeg også godt se mig selv arbejde med animation på reklamefilm. Her er budgetterne tit store. Hvilket jo betyder, at man kan lave noget, der ser virkelig sejt ud".
Vil du arbejde med grafik og animation på nogle af verdens største film- og spilproduktioner? På Computer Graphic Arts lærer du at skabe både verdener og væsner i 3D. CGA er engelsksproget og ligger på The Animation Workshop i Viborg.
"Jeg vil selvfølgelig anbefale uddannelsen til dem, som godt kunne tænke sig at arbejde med 3D til animation og film. Men 3D kan også bruges til en masse andre ting. F.eks. arkitektur og produktvisualisering".
Lær at fortælle visuelle historier. Tegneserier, grafiske noveller og illustrationer er alt sammen på menuen på Graphic Storytelling; uddannelsen for dig, som vil tage dine tegne- og fortælleevner til næste niveau. GS er engelsksproget og ligger på The Animation Workshop i Viborg.
"Vi lærer en masse om prose og lyrik, historiestruktur, dialog og fortællekunst, når det kommer til at skrive historier. Og hvordan du så tager et manuskript, du selv har lavet, og oversætter det til en tegneserie bagefter".
Lær at arbejde strategisk og kreativt med markedsføring. På Branding får du bl.a. undervisning i konceptudvikling og kampagnekommunikation.
"Vi skulle på et tidspunkt skabe en ny identitet til et brand. Her skulle vi ud og lave forbrugerundersøgelser og derefter finde ud af, hvordan brandet skulle kommunikere, hvis de havde fået en ny målgruppe".
E & I er for dig, som vil arbejde med udvikling af forretningsidéer og -koncepter, eller starte din egen virksomhed.
"Det fedeste ved studiet er, at det er så praksisnært. Det er ikke bare noget, vi leger, men faktisk rigtige virksomheder, som vi bygger".
Som indkøber arbejder du sammen med designerne i mode- og livsstilsbranchen om at gøre deres idéer til virkelighed.
"Jeg har aldrig kunne designe et stykke tøj, men som indkøber er man stadig med i processen om at få skabt noget - bare på en anden måde."
På Retail lærer du bl.a. at analysere forbrugeradfærd, så du kan skabe gennemførte købsoplevelser, der matcher det brand, som du arbejder med.
"Hvis du har en interesse for design, men ikke vil låse dig fast, giver Retail Design og Business en bred forståelse for designbranchen."
På ergoterapeutuddannelsen lærer du at udtænke kreative løsninger, som hjælper mennesker med at komme igennem kriser, genoptræning og udfordringer i hverdagen. Her er din kreativitet med til at give livskvalitet.
"Jeg synes, det kunne være mega fedt at bruge skating som en terapiform og for eksempel lave skate-workshops for børn og unge med funktionsnedsættelse".
Vil du lære fra dig, inspirere og begejstre? Som lærer kan du bruge din kreativitet til at skabe succesoplevelser i klasseværelset og gøre en forskel for hver enkelt elev.
"Hvil i, at du gerne må være kreativ og arbejde ud fra dine egne præmisser. Det fede ved lærerfaget er, at rammerne, for hvordan du vil undervise dine elever, er meget åbne – se det som en fordel og øv dig i det allerede mens du går på studiet".
Der findes mange forskellige områder og måder at være pædagog på. Fælles for dem alle sammen er, at du kan arbejde kreativitet med læring og udvikling - og være med til at fremme kreativiteten hos mennesker.
"Jeg skal have valgfaget Kreative udtryksformer. Det er en kombination af noget med musik, drama og kreative værksteder”.
Som bandagist designer, udvikler og producerer du tekniske hjælpemidler til mennesker, der f.eks. mangler en arm eller et ben. Her kombinerer du dine kreative evner med sundhedsvidenskab og håndværk.
"Jeg vil rigtig gerne arbejde der, hvor behovet er rigtig stort, men midlerne små. Fx i Ukraine eller i Asien, hvor det handler om at være meget kreativ og innovativ med de begrænsede ressourcer, der er til stede. ”
På bygningskonstruktør kan du i høj grad tilrettelægge din egen læring og tone uddannelsen efter dine egne interesser. Det giver dig mulighed for at lægge vægt på de kreative aspekter af byggeprojekter.
”Vi måtte se på, hvad der var af brugbare materialer derude. Min gruppe arbejdede med de brune 70’er-døre. Ideen var, at vi kunne skære dem ud i små kvadrater og så bruge dem til akustikplader.”
Programmering og systemudvikling handler i høj grad om problemløsning. Derfor er kreativitet en af de vigtigste evner at sætte i spil på uddannelsen. Er du god til at få øje på nye muligheder og kombinerer idéer og metoder? Så er softwareingeniør måske noget for dig.
”Vi har fx udviklet et fitness-socialt medie og et datingsite. I det seneste projekt har hele klassen været involveret i et drivhus, hvor vi arbejdede med både hardwaresensorer, et Data Warehouse og udvikling af en app."