På Campus Viborg har vi et spændende og tværfagligt undervisningsmiljø.
Campus Viborg har et dynamisk studiemiljø med fælles bibliotek, kantine, fester og caféer.
Ud over undervisningslokaler, grupperum og faglokaler har vi værksteder, motionsrum og en bevægelsessal.
Campussen er nyindrettet i samarbejde med en arkitekt, så campussen imødekommer de studerendes ønsker til et inspirerende studiemiljø.
Studenterhuset er for de studerende. Her er der fredagsbar og sociale aktiviteter.
Kreativt kraftcenter
VIA Animation Workshop med tre animationsuddannelser holder til i Viborgs gamle kasernebygninger, der ligger i gåafstand fra Campus Viborg.
Her har studerende adgang til produktionsudstyr af højeste kvalitet til forskellige typer af produktioner inden for 2D, 3D og stop motion. VIA Animation Workshop er Danmarks førende inden for animationsområdet.
Til Campus Viborg hører også læreruddannelsen i Skive.
Desuden holder Erhvervsakademi Dania til på Campus Viborg.
Vil du arbejde med innovation og entreprenørskab?
Som studerende har du fri adgang til VIAs Makerspaces, hvor du kan bruge digitale værkstøjer som fx 3D printere, laserskærere og robotteknologi.
Lokalerne er indrettede, så du kan arbejde med dine egne idéer og blandt andet få hands-on erfaring med udvikling af prototyper.
Lej lokaler på Campus Viborg
Hos VIA University College kan virksomheder, foreninger og kommuner leje lokaler med eller uden forplejning. Læs mere om mulighederne her.
En kreativ by
Viborg er af UNESCOs globale netværk af kreative byer udpeget som er UNESCO Creative City – Media Arts. Byen arbejder målrettet med animation, digitale medier, visuel storytelling og kreative teknologier gennem stærke miljøer som The Animation Workshop, VIA University College, øvrige uddannelser og en række virksomheder. For softwareingeniører og XR-udviklere skaber dette et unikt økosystem, hvor teknologi møder kreativitet i Viborg samt adgang til førende XR og visuelle kreative miljøer og festivaler verden over. Det giver muligheder for at udvikle løsninger inden for virtual reality, augmented reality, spil, interaktive oplevelser og digital kulturformidling - lokalt og globalt. Samspillet mellem uddannelse, erhvervsliv og kreative brancher gør Viborg til et attraktivt test- og udviklingsmiljø for fremtidens XR-teknologier og spiludviklere.