Dina Thorslund

Studie: Fysioterapeutuddannelsen

dina thorslund 

Jeg var en lille omvej forbi universitet, før jeg fandt frem til fysioterapeutuddannelsen. Men jeg er vild med studiet, for fagene er utrolig spændende. Jeg har altid trænet meget, og jeg er god til mennesker, så det føles helt rigtigt. 

Personligt er jeg blevet positivt overrasket over, hvor godt et miljø der er på skolen. Jeg er landet i en ekstrem god klasse, der fungerer godt både socialt og fagligt.

Jeg har en lille søn på tre år, og jeg er elitebokser, så jeg deltager ikke i alle arrangementer. Men vi er flere, der har børn, og det er ikke noget problem. Det kræver blot, at man som studerende planlægger og prioriterer sin tid omhyggeligt.

Fagligt har det overrasket mig, hvor komplekst det er at analysere kroppens bevægelser. Der er utrolig mange små finesser. Det er superspændende. 

Jeg har foreløbig været ude i to lange praktikker, hvor jeg har fået god erfaring med fysioterapi til borgere på et sundhedscenter og ortopædkirurgiske patienter. Men fysioterapi er et rigtig bredt fag, og der er mange områder, som jeg synes kunne være spændende at arbejde med i fremtiden. Fx børnefysioterapi og neurofysioterapi.

Mine råd 

  • Vær åben over for ny viden og nye mennesker. Engagér dig i dine medstuderende, og deltag i (nogle af) fællesaktiviteterne. 

  • Vær dig selv, det kommer du langt med!

  • Planlæg og prioritér din tid. Vær konsekvent, og overhold dine aftaler med dig selv. Arbejd med studiet, når du har planlagt det, og hold fri, når du har fri. 

Mød flere studerende og færdiguddannede