Et godt sted at starte
Lige fra starten af uddannelsesforløbet var Kristina begejstret for indholdet på diplommodulerne, fordi hun let kunne overføre det til hendes egen virkelighed i skolen.
”En vigtig del af rollen som PLC-koordinator handler om at sikre, at skolen har en bred bogsamling på biblioteket. Og for at jeg kan bestille de rigtige bøger hjem, er jeg nødt til at vide, hvad der rører sig inden for litteratur til børn og unge. Derfor var modulet ”Børne og ungdomslitteratur” et godt sted at starte for mig”.
”Den viden jeg har fået på modulet, bruger jeg nu, når jeg skal vejlede dansklærerne om, hvad de kan læse med deres elever, og hvordan de bruger de forskellige bøger i undervisningen”. Kristina Elisa Hansen
Øje på nye måder at organisere læsning på
For Kristina har rækkefølgen af moduler også haft en stor betydning, fordi hun hele tiden har kunnet bygge videre på det, hun har lært. Da hun var færdig med sit første litteratur-modul var det næste naturlige skridt at se på selve læseindsatsen i skolen – og det havde hun mulighed for at arbejde med på det efterfølgende modul: ”Vejledning og organisatoriske læreprocesser”.
”Ligesom mange andre skoler havde vi også et ”Læsebånd” på vores skole. Problemet var bare, at der var stor utilfredshed med det, fordi mange af mine lærerkolleger følte sig pressede af, at læsningen skulle foregå på et bestemt tidspunkt uanset, om de havde fysik, idræt eller et andet fag på det tidspunkt, hvor læsebåndet var fastlagt”.
”På modulet fik jeg nogle meget konkrete redskaber, som jeg har brugt til at undersøge, hvordan vi kan organisere læseindsatsen anderledes. Det har resulteret i, at vi nu prøver en form af, hvor jeg i min funktion som læringsvejleder kommer ud i de enkelte klasser og laver nogle mere målrettede læseforløb sammen med klasselæreren. Det giver rigtig god mening og er en form, som vi på sigt kan folde endnu mere ud”.
Værktøjer til facilitering af læreprocesser
Kristina har også fået en række proces- og faciliteringsværktøjer, som hun aktivt bruger i sin vejlederrolle på skolen.
”I forbindelse med, at vi skal have valgt noget gennemgående grammatikmateriale, bruger jeg det, jeg har lært til at facilitere en god proces, hvor alle bliver hørt - og hvor vi sammen får defineret nogle fælles mål med grammatikundervisningen, så vi sikrer, at vi arbejder i samme retning”.

Kristina er lærer på Rundhøjskolen i Højbjerg
Ny tilgang til undervisningsdesign
Til sidst i uddannelsesforløbet fik Kristina mulighed for at rette blikket endnu bredere ud, og på modulet ”Læring og didaktisk design” arbejdede hun med, hvordan de på skolen kunne udvide måden, de tænker og strukturerer undervisningen på.
”Vi har mange elever med særlige behov. Og på skolen er vi virkeligt dygtige til fx at bruge visuel støtte til de enkelte elever, som har behov for det i undervisningen. Det betyder til gengæld, at de måske er lidt på sidelinjen i klassefællesskabet. Jeg er blevet optaget af, hvordan vi kan tilrettelægge undervisningen, så elever med særlige behov kan blive en mere aktiv del af undervisningsfællesskabet”.
”Det handler om, at vi skal give alle eleverne de samme valgmuligheder, så hvis eleverne fx skal lave noget skriftligt, kan de selv bestemme, om de vil skrive en historie, optage en film eller lave nogle samlekort. Det gør, at de er mere motiverede og føler, at de kan bruge de styrker, de hver især har”.
”Jeg vil også gerne tage fat i den måde, vi afvikler emneuger. De kan være ret kaotiske for mange børn. Så der vil jeg gerne undersøge, hvordan vi kan gøre ugerne mere projektorienteret, så alle kan deltage på deres måde. Det har jeg fået nogle gode idéer til på uddannelsen”.
Er vokset personligt og fagligt
Ud over de mange faglige indsigter og konkrete tiltag, som Kristina har sat i gang undervejs i uddannelsesforløbet, har hun også flyttet sig personligt, efter hun har tage læringsvejlederuddannelsen.
”Min ambition var, at jeg gerne ville tilføre PLC-koordinator-rollen et udviklingsfokus, så jeg ud over at løse de helt praktiske opgaver også kunne være med til at ændre på noget af det, som ikke fungerede helt optimalt på skolen – og det er jeg kommet godt i gang med”.
”Jeg har fået en langt større selvsikkerhed i forhold til at udfordre ledelsen og prøve ting af, uden at jeg nødvendigvis kender alle svarene på forhånd. Jeg er også blevet bedre til at håndtere modstand fra mine lærerkolleger – måske fordi jeg føler, at ledelsen faktisk lytter, når jeg kommer med forslag til at ændre noget”. Kristina Elisa Hansen
Plan om mere efteruddannelse
Selvom Kristina har afsluttet tre diplommoduler og har opnået de kompetencer, som det kræver for at varetage rollen som læringsvejleder på skolen, så er hun sulten på mere – og hun er derfor i dialog med sin ledelse om mere efteruddannelse.
3 gode råd fra Kristina
- Hvis du går med en idé til noget, du gerne vil være med til at udvikle på din skole, så kan læringsvejlederuddannelsen være med til at give dig det, der skal til, for at idéerne faktisk bliver til noget. Uddannelsen giver dig viden, redskaber og et boost i ryggen, så du kan gøre noget ved det, der ikke fungerer optimalt.
- Inden du går i gang, bør du sørge for at afklare din læringsvejlederopgave med din leder. Hvor meget tid har du fx til at arbejde med udvikling? Er det en opgave, du er nødt til at tage ud over alt det andet, du også skal nå, eller kan du få dedikeret nogle timer til at arbejde med det? Kristina fik en aftale med sin leder, om at de sammen skal mødes fire gange årligt for at fokusere på skoleudvikling.
- Brug din MUS som anledning til at bringe dit ønske om en vejlederrolle og -uddannelse på banen. Så er der efterfølgende god tid til at planlægge dit forløb og få dig tilmeldt modulerne. Som regel kan du allerede i starten af året se, hvilken ugedag der er undervisning på modulerne i efteråret – og det er er en stor hjælp i forhold til skemalægningen, at du ved, hvilken ugedag du skal være væk på efteruddannelse.