Kristina er vokset som lærer og vejleder

Uddannelsen til læringsvejleder har ikke bare givet Kristina Elisa Hansen en masse ny viden. Den har også boostet hendes selvtillid som lærer, vejleder og PLC-koordinator. I dag bruger hun sine nye erfaringer til at give skolens ledelse relevant modspil og afprøve nye løsninger på det, hun ikke synes fungerer optimalt.

kristina elisa hansen

Da ledelsen på Kristinas skole manglede en PLC-koordinator til at løfte forskellige opgaver på skolens pædagogiske læringscenter og bibliotek, slog Kristina til. Som dansklærer synes hun nemlig, at det var en opgave, som passede godt til hende.

I første omgang var opgaven som PLC-koordinator meget praktisk – og Kristina skulle bl.a. stå for bogindkøb til biblioteket og sikre, at bøgerne blev afleveret igen efter udlån. Men Kristina drømte også om, at hun i sin PLC-rolle kunne være med til at udvikle skolens arbejde med fx læsning – og for at blive rustet til det, ville hun gerne tage en vejlederuddannelse. 

Vejlederuddannelse med udviklingsfokus

Efter et års tid fik Kristina grønt lys til at starte på efteruddannelse i VIA.

”Jeg fik selv lov til at bestemme, hvilke moduler jeg ville starte med – og jeg kunne også selv vælge, om jeg ville gå efter en danskvejlederprofil eller en læringsvejlederprofil. Det vigtigste for min leder var, at skolen fik en uddannet PLC-koordinator – og at jeg med uddannelsen følte mig klædt på til den rolle”. 

Med hjælp fra VIAs studievejledere fik Kristina sammensat et forløb, der både matchede de faglige forventninger men også passede godt i forhold til skemaplanlægningen på skolen og sikrede en god progression. 

Et godt sted at starte

Lige fra starten af uddannelsesforløbet var Kristina begejstret for indholdet på diplommodulerne, fordi hun let kunne overføre det til hendes egen virkelighed i skolen.

”En vigtig del af rollen som PLC-koordinator handler om at sikre, at skolen har en bred bogsamling på biblioteket. Og for at jeg kan bestille de rigtige bøger hjem, er jeg nødt til at vide, hvad der rører sig inden for litteratur til børn og unge. Derfor var modulet ”Børne og ungdomslitteratur” et godt sted at starte for mig”. 

”Den viden jeg har fået på modulet, bruger jeg nu, når jeg skal vejlede dansklærerne om, hvad de kan læse med deres elever, og hvordan de bruger de forskellige bøger i undervisningen”.  Kristina Elisa Hansen

Øje på nye måder at organisere læsning på

For Kristina har rækkefølgen af moduler også haft en stor betydning, fordi hun hele tiden har kunnet bygge videre på det, hun har lært. Da hun var færdig med sit første litteratur-modul var det næste naturlige skridt at se på selve læseindsatsen i skolen – og det havde hun mulighed for at arbejde med på det efterfølgende modul: ”Vejledning og organisatoriske læreprocesser”.

”Ligesom mange andre skoler havde vi også et ”Læsebånd” på vores skole. Problemet var bare, at der var stor utilfredshed med det, fordi mange af mine lærerkolleger følte sig pressede af, at læsningen skulle foregå på et bestemt tidspunkt uanset, om de havde fysik, idræt eller et andet fag på det tidspunkt, hvor læsebåndet var fastlagt”. 

”På modulet fik jeg nogle meget konkrete redskaber, som jeg har brugt til at undersøge, hvordan vi kan organisere læseindsatsen anderledes. Det har resulteret i, at vi nu prøver en form af, hvor jeg i min funktion som læringsvejleder kommer ud i de enkelte klasser og laver nogle mere målrettede læseforløb sammen med klasselæreren. Det giver rigtig god mening og er en form, som vi på sigt kan folde endnu mere ud”.

Værktøjer til facilitering af læreprocesser

Kristina har også fået en række proces- og faciliteringsværktøjer, som hun aktivt bruger i sin vejlederrolle på skolen. 

”I forbindelse med, at vi skal have valgt noget gennemgående grammatikmateriale, bruger jeg det, jeg har lært til at facilitere en god proces, hvor alle bliver hørt - og hvor vi sammen får defineret nogle fælles mål med grammatikundervisningen, så vi sikrer, at vi arbejder i samme retning”.

skolen

Kristina er lærer på Rundhøjskolen i Højbjerg 

Ny tilgang til undervisningsdesign

Til sidst i uddannelsesforløbet fik Kristina mulighed for at rette blikket endnu bredere ud, og på modulet ”Læring og didaktisk design” arbejdede hun med, hvordan de på skolen kunne udvide måden, de tænker og strukturerer undervisningen på. 

”Vi har mange elever med særlige behov. Og på skolen er vi virkeligt dygtige til fx at bruge visuel støtte til de enkelte elever, som har behov for det i undervisningen. Det betyder til gengæld, at de måske er lidt på sidelinjen i klassefællesskabet. Jeg er blevet optaget af, hvordan vi kan tilrettelægge undervisningen, så elever med særlige behov kan blive en mere aktiv del af undervisningsfællesskabet”.

”Det handler om, at vi skal give alle eleverne de samme valgmuligheder, så hvis eleverne fx skal lave noget skriftligt, kan de selv bestemme, om de vil skrive en historie, optage en film eller lave nogle samlekort. Det gør, at de er mere motiverede og føler, at de kan bruge de styrker, de hver især har”.

”Jeg vil også gerne tage fat i den måde, vi afvikler emneuger. De kan være ret kaotiske for mange børn. Så der vil jeg gerne undersøge, hvordan vi kan gøre ugerne mere projektorienteret, så alle kan deltage på deres måde. Det har jeg fået nogle gode idéer til på uddannelsen”.

Er vokset personligt og fagligt

Ud over de mange faglige indsigter og konkrete tiltag, som Kristina har sat i gang undervejs i uddannelsesforløbet, har hun også flyttet sig personligt, efter hun har tage læringsvejlederuddannelsen. 

 ”Min ambition var, at jeg gerne ville tilføre PLC-koordinator-rollen et udviklingsfokus, så jeg ud over at løse de helt praktiske opgaver også kunne være med til at ændre på noget af det, som ikke fungerede helt optimalt på skolen – og det er jeg kommet godt i gang med”.

”Jeg har fået en langt større selvsikkerhed i forhold til at udfordre ledelsen og prøve ting af, uden at jeg nødvendigvis kender alle svarene på forhånd. Jeg er også blevet bedre til at håndtere modstand fra mine lærerkolleger – måske fordi jeg føler, at ledelsen faktisk lytter, når jeg kommer med forslag til at ændre noget”.  Kristina Elisa Hansen

Plan om mere efteruddannelse

Selvom Kristina har afsluttet tre diplommoduler og har opnået de kompetencer, som det kræver for at varetage rollen som læringsvejleder på skolen, så er hun sulten på mere – og hun er derfor i dialog med sin ledelse om mere efteruddannelse. 

 

3 gode råd fra Kristina

  1. Hvis du går med en idé til noget, du gerne vil være med til at udvikle på din skole, så kan læringsvejlederuddannelsen være med til at give dig det, der skal til, for at idéerne faktisk bliver til noget. Uddannelsen giver dig viden, redskaber og et boost i ryggen, så du kan gøre noget ved det, der ikke fungerer optimalt.

  2. Inden du går i gang, bør du sørge for at afklare din læringsvejlederopgave med din leder. Hvor meget tid har du fx til at arbejde med udvikling? Er det en opgave, du er nødt til at tage ud over alt det andet, du også skal nå, eller kan du få dedikeret nogle timer til at arbejde med det? Kristina fik en aftale med sin leder, om at de sammen skal mødes fire gange årligt for at fokusere på skoleudvikling.

  3. Brug din MUS som anledning til at bringe dit ønske om en vejlederrolle og -uddannelse på banen. Så er der efterfølgende god tid til at planlægge dit forløb og få dig tilmeldt modulerne. Som regel kan du allerede i starten af året se, hvilken ugedag der er undervisning på modulerne i efteråret – og det er er en stor hjælp i forhold til skemalægningen, at du ved, hvilken ugedag du skal være væk på efteruddannelse.