
Pernilles rejse inden for sprogområdet startede med et 3-dages sprogkursus, som vakte hendes interesse for efteruddannelse. Nu kan Pernille kalde sig færdiguddannet sprogvejleder efter at have gennemført tre diplommoduler hos VIA.
Vi har spurgt Pernille, hvilken forskel efteruddannelsen har gjort - både personligt og for dagtilbuddet, hvor Pernille arbejder som pædagog.
Hvorfor valgte du at efteruddanne dig til sprogvejleder?
Jeg er interesseret i alt, hvad der kan gøre mig klogere på børns udvikling og især sprog. Både viden om, hvordan børn lærer sprog, hvad vi som pædagoger kan gøre for at understøtte – og hvordan vi kan tilrettelægge en hverdag og sørge for, at vi har det optimale læringsmiljø for børnene. Jeg er også optaget af, hvordan jeg bliver bedre til at vejlede andre, så min viden om sprog bliver bredt ud.
Jeg synes, det er vildt spændende at være med til at udvikle området. Det er fantastisk, når jeg mærker, at mine kolleger bliver lige så begejstrede for sprog, som jeg er. Når de bliver opmærksomme på, at sproget er der hele dagen, og de har lyst til at lave nogle små ændringer allerede dagen efter, at vi har snakket om det. Eller når vi sammen får øje på, hvordan vi kan arbejde endnu bedre med børnene.
Var der noget, du manglede, inden du tog sprogvejlederuddannelsen?
Inden jeg blev sprogvejleder, var sprogarbejdet ikke formaliseret, og der var ikke samme fokus på børns sprog. Jeg skulle bygge det op fra bunden. Men jeg manglede en konkret viden om børns sprog, hvordan vi skulle arbejde med det, og hvordan jeg skulle understøtte og vejlede mine kolleger.
Jeg manglede et sprogfagligt grundlag at stå på, så vi ikke bare arbejdede med synsninger. Det har jeg fået nu, og uddannelsen har virkelig udviklet mig som sprogvejleder.
Hvordan har sprogvejlederuddannelsen gjort en forskel for dig og dagtilbuddet?
Min efteruddannelse til sprogvejleder har haft en kæmpe betydning for, hvordan vi arbejder med børns sprog, og hvad vi prioriterer. Vi arbejder med de 10 understøttende sprogstrategier, og vi har fokus på hele tiden at udvikle på vores praksis i forhold til at skabe mere tid til sprog og dialog med børnene.
Vi er for eksempel blevet mere opmærksomme på, hvordan vi laver gode sproglige læringsmiljøer, hvordan vi får mere sprog ind i lege, hvor lange samtaler vi har med børnene, at vi kolleger ikke afbryder hinanden i samtalerne, hvem vi får læst og ikke får læst med, hvilke børn vi skal holde øje med og så videre. Det har gjort en stor forskel for os. Før tænkte vi sprog, som noget, man skulle gå fra til. Men sproget ligger jo i hele dagligdagen - også i rutinesituationerne. Der er kommet en større bevidsthed og fokus på sproget generelt.