Det kan være en udfordring at møde mennesker med sindslidelser – og det kræver både viden og følsomhed. På dette forløb får du indblik i, hvad det betyder at leve med psykiske vanskeligheder, og hvordan det påvirker borgerens oplevelse af mestring og trivsel i hverdagen.
Gennem den nye viden styrker du din faglige praksis, så du i mødet med borgeren får flere nuancerede måder at afdække behov på – og sammen kan I finde frem til indsatser, der skaber tryghed og udvikling i hverdagen.
Du opnår:
- Viden om psykiske vanskeligheder og diagnoser
- Viden om indsatsers betydning for borgeren
- Kompetencer til at analysere, vurdere, formidle samt anvende de muligheder du opdager i mødet med borgeren
- Bedre muligheder for at tale med og forstå borgeren
- Bedre muligheder for en tryg kontakt med borgeren
- Flere muligheder for at håndtere og gennemføre relevante indsatser i samarbejde med borgeren
Gevinsten for din arbejdsplads
Når du styrker dine kompetencer, bliver du en endnu stærkere ressource i mødet med borgere med psykiske vanskeligheder – og bidrager til en mere tryg, professionel og sammenhængende indsats i hverdagen.