Forløbet starter med et to-dages internat, hvor du sammen med de andre deltagere får et fælles teoretisk og praktisk afsæt. Du arbejder med de centrale begreber, perspektiver og værktøjer i procesarbejde og får et klart billede af, hvad rollen som proceskonsulent kræver.
Du bliver introduceret til systemisk tænkning og arbejder aktivt med formålstrekanten og proceshjulet som ramme for både din egen tilgang og forståelsen af, hvordan processer udvikler sig i grupper. Samtidig går du i gang med den praktiske træning, så du fra start omsætter teori til konkrete greb i din facilitering.
Undervejs opbygger du et solidt fundament sammen med holdet gennem fælles refleksion, træning og arbejde i studiegrupper.
Du arbejder bl.a. med:
- centrale begreber, perspektiver og principper i procesarbejde
- proceshjulet, formålstrekanten og gamemaster-rollen
- systemisk teori som aktivt greb i dit arbejde
- gruppeudvikling og forandringsprocesser
- aktionslæring og arbejde i studiegruppen
- en første afklaring af dine egne styrker og udviklingsområder
Efter internatet kan du:
- træde tydeligere ind i rollen som proceskonsulent med sproget som afsæt
- skabe overblik over din rolle i forskellige typer processer
- bruge systemisk tænkning aktivt i dit arbejde
- omsætte proceshjulet til konkrete valg i design og facilitering
- tage de første skridt i udviklingen af din egen proceskonsulentstil
Aktionslæring I
Mellem internatet og næste undervisningsgang mødes I i studiegrupper og arbejder med proceskonsultation med afsæt i en case fra jeres egen hverdag.
Du får en konkret opgave og udvalgte værktøjer, som du afprøver i praksis. Her kobles du teori og handling direkte, samtidig med at du træner din evne til at navigere og justere processen undervejs.
Med afsæt i din forberedelse og sparring i gruppen udarbejder du et første udkast til en individuel casebeskrivelse, som senere indgår i din eksamensportfolio.