Undervisningen er en kombination af teori, øvelser, studiegrupper og forskellige undervisningsformater. På forløbet møder du to gennemgående undervisere.
Marianne Rey Højerslev er lektor, certificeret business coach og ledelseskonsulent. Med en baggrund som leder i grundskolen har hun opbygget solid erfaring og særlig indsigt i, hvordan ledelsesudvikling bedst omsættes i praksis.
Marianne lægger særlig stor vægt på at få koblet teori og praksis og faciliterer udviklende samtaler og refleksioner blandt deltagerne. Hun bidrager med faglige oplæg, sparring og skaber rum for erfaringsudveksling mellem deltagerne.
Marie Louise Kaufmann Jensen er lektor og har en ph.d. i filosofi og idéhistorie samt flere års erfaring inden for projektledelse, organisations- og ledelsesudvikling. Med en skarp formidling og et stærkt filosofisk afsæt udfordrer hun de nye ledere til at reflektere kritisk over deres eget virke – med blik for nye måder at tænke og handle på.
Hun tager altid afsæt i deltagernes erfaringer og lægger vægt på dialog, perspektivskifte og praksisnær læring.
Vedr. forplejning! Prisen på dette forløb inkluderer forplejning, som tillægges moms. Hvis du ønsker at fravælge forplejningen, skal du kontakte den studieadministrative partner på aktiviteten.
OBS: Det er ikke muligt at fravælge forplejning på internatforløb.