At være i en udsat position betyder, at man lever i en sårbar situation med begrænsede muligheder for at deltage fuldt ud i samfundet. Udsatte positioner kan opstå som følge af fattigdom, sygdom, ensomhed eller diskrimination. Det er livsvilkår, som påvirker både livskvalitet og handlemuligheder og stiller særlige krav til den pædagogiske og sociale indsats.
Som fagperson er det vigtigt at forstå, hvordan pædagogiske indsatser kan være med til enten at forstærke eller modvirke udsathed. Det kræver både etisk bevidsthed, relationel forståelse og viden om inkluderende metoder.
På forløbet her lærer du konkret at:
- Identificere og analysere, hvad det vil sige at være i en udsat position – fx på grund af sociale vilkår, psykisk sårbarhed, misbrug, handicap eller minoritetsbaggrund.
- Anvende teorier om stigmatisering, social ulighed, magt, afmagt og resiliens i arbejdet med mennesker i udsatte positioner.
- Arbejde etisk, relationsbaseret og inkluderende med mennesker, der oplever mistillid til systemet eller befinder sig i sårbare livssituationer.
- Samarbejde med kolleger og andre professionelle om at modvirke marginalisering af mennesker i udsatte positioner.
Gevinsten for din organisation
Når du har gennemført forløbet, er du langt bedre rustet til at identificere og imødekomme komplekse behov hos udsatte målgrupper. Du kan arbejde mere bevidst med social ulighed og være med til at udvikle en mere kvalificeret, ressourceorienteret og inkluderende pædagogisk i samarbejde med dine kolleger.