Pædagogiske miljøer, værdigrundlag og evalueringskultur

​Vil du gerne blive bedre til at tackle hverdagens pædagogiske udfordringer? På forløbet her får du ny viden og konkrete værktøjer, der styrker dine faglige valg. Samtidig bliver du i stand til at bidrage med idéer, som kan løfte både dit eget, dine kollegers og institutionens samlede pædagogiske arbejde.

Format

Diplom

Sted

Aarhus

Pris fra

14.000 kr

Startdato

22. jan. 2026

ECTS

10

Udbytte for dig og din arbejdsplads

​Når du arbejder inden for det pædagogiske felt, har du en særlig central rolle i børns, unges eller voksnes liv.

Derfor er det vigtigt, at du kender de love, kommunale strategier og læreplaner, som dit pædagogiske arbejde bygger på – og er i stand til at omsætte din viden til pædagogiske indsatser – til gavn for børnene, de unge eller de voksne, du arbejder med. 

På forløbet her får du den viden og de værktøjer, du har brug for. 

Du lærer bl.a. at:

  • Forstå og bruge lovgivning og kommunale strategier i dit daglige arbejde. 
  • Arbejde konkret med de værdier, der ligger bag jeres pædagogiske praksis. 
  • Se sammenhængen mellem de rammer og vilkår, I arbejder under, og det, I gør i praksis. 
  • Planlægge, gennemføre og evaluere konkrete tiltag med fokus på børns, unges eller voksnes perspektiver. 

Gevinsten for din institution 

Når du har gennemført forløbet, vil du have fået en stærkere forståelse for den opgave, du løser sammen med dine kolleger og leder. Du har både lært teori og fået praktiske redskaber, som du kan bruge direkte i din hverdag – og som hjælper dig med at vurdere kvaliteten af det, I laver. Du har også fået ny indsigt i din egen faglighed, så du står stærkere både som pædagog og som kollega. 

Mere information

  • På forløbet arbejder du med at undersøge din egen praksis. Det kan være, at du er optaget af udfordringer i det relationelle arbejde med børn, unge og voksne, organiseringen af pædagogiske personale, samarbejdet med forældre og pårørende, det tværprofessionelle samarbejde eller noget helt andet. Du vælger selv, hvad der vigtigt for dig at fokusere på. 

    Du får indsigt i og arbejder med:

    • ​Hvordan du kan forstå lovgivning, værdier og læreplaner.
    • Teorier, metoder og konkrete greb, som hjælper dig med at forstå børns, unges og voksnes perspektiver.
    • Metoder og modeller til at dokumentere og evaluere jeres pædagogiske arbejde.
  • Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviseren, øvelser og refleksioner i grupper samt prøvehandlinger i din egen institution. Det giver dig mulighed for at omsætte og dele dit udbytte fra undervisningen med dine kolleger og din leder.

    På forløbet kommer du til at møde dygtige og engagerede undervisere, der er nysgerrige på at koble din praksis meningsfuldt med forløbet. Underviserne brænder for at understøtte din læring på bedste vis, og du kan glæde dig til faglige drøftelser, plads til undren og kritiske spørgsmål.

    Forløbet består typisk af:

    • ​10-20 studerende
    • 6-7 undervisningsgange med fysisk fremmøde
    • Praksisøvelser mellem undervisningsgangene
    • 2 skemalagte vejledningsdage
    • Øvelser og dialoger i grupper
    • Afsluttende eksamen​
  • Skriftlig opgave kombineret med mundtlig præsentation. 

  • ​Forløbet henvender sig til dig, der er interesseret i at arbejde med at forfine pædagogiske miljøer og arbejde med værdigrundlag, dokumentation og meningsfuld evalueringskultur.

    Du er fx pædagog eller lærer og arbejder pædagogisk med børn, unge og voksne – i fx et dagtilbud, en fritidsordning, skole eller anden institution. 

  • For at blive optaget direkte på diplomforløbet skal du have gennemført en af følgende uddannelser:

    • Professionsbacheloruddannelse 
    • Erhvervsakademiuddannelse 
    • Akademiuddannelse 
    • Diplomuddannelse 
    • Bacheloruddannelse 
    • Kandidatuddannelse 
    • Eller anden relevant uddannelse minimum på niveau med en kort, videregående uddannelse. 

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.

    Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få lavet en realkompetencevurdering for evt. at blive optaget på forløbet. Det er gratis at få lavet vurderingen.

    Se mere her: Realkompetencevurdering

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger m.m. 

  • Du kan tage ” Pædagogiske miljøer, værdigrundlag og evalueringskultur” som et enkeltstående forløb eller som del af en hel pædagogisk diplomuddannelse inden for fx pædagogisk- og socialpædagogisk arbejde. 

    Læs mere om retningen ”Pædagogisk- og socialpædagogisk arbejde” her

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

14.000 kr.

Dato

22. jan. 2026 - 04. jun. 2026

Ansøgningsfrist

14. nov. 2025

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

gitt