Uddannelsen i procesledelse er for dig, der fx arbejder med organisatoriske udviklingsopgaver, projektledelse, facilitering af innovative processer, ledelse og udvikling af medarbejdere og teams, faglig koordinering eller undervisning og vejledning.
Uddannelsen giver dig et stærkt bredt fundament - både teoretisk og praktisk – inden for felter som den dialogbaserede samtale, forandringsledelse, procesledelse, coaching, læring og udvikling samt kommunikation og teamrelationer. Du kan hermed både arbejde som fx leder, procesleder, proceskonsulent, projektleder, konsulent, HR-medarbejder, underviser, teamkoordinator, forandringsagent mv.
Før du går i gang med at skrive dit afgangsprojekt, skal du have bestået eksamen i de 6 moduler på uddannelsen, dvs.
- Den professionelle proceskonsulent
- Kommunikation og teamrelationer
- Coaching, læring og udvikling
- Facilitering af innovative processer
- Ledelse af forandringsprojekter
- Kommunikation og organisation
For at du kan få adgang til afgangsprojektet, skal du have udfyldt og underskrevet en uddannelsesplan. Find den her Fleksibel diplomuddannelse. Dette koster et gebyr på 1000 kr.
Du skal vedhæfte den godkendte uddannelsesplan, når du tilmelder dig afgangsprojektet.