Socialformidler - Afgangsprojekt

Afgangsprojektet markerer afslutningen på din diplomuddannelse og er et projektarbejde ud fra en selvvalgt problemstilling, hvor du bringer viden og kompetencer i spil fra dine tidligere forløb. 

Format

Diplom

Sted

Aarhus

Pris fra

17.000 kr

Startdato

26. mar. 2026

ECTS

15

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Afgangsprojektet er en faglig proces, hvor du arbejder med en selvvalgt problemstilling fra praksis, som du brænder for at få en dybere forståelse af. Med afsæt i de teorier, metoder og erfaringer, du har tilegnet dig undervejs på uddannelsen, arbejder du selvstændigt med at afdække din problemstilling, opsøge ny viden og formidle dine fund. 

Du viser, at du kan bruge dine nye kompetencer ​til at formulere og afgrænse et problem – en proces, der styrker dit refleksive blik på, hvordan du kan anskue og løse praksisnære problemstillinger, og som giver dig nye perspektiver på din praksis.

Du vil opnå færdigheder og kompetencer til at: 

  • Formulere og afgrænse en problemstilling 
  • Beskrive, analysere og vurdere en problemstilling med brug af relevante teorier og metoder 

Gevinsten for din arbejdsplads 

Når du arbejder med en praksisnær problemstilling i afgangsprojektet, bringer du både erfaring og ny viden i spil på en måde, der kan skabe værdi for din arbejdsplads. Det betyder, at organisationen får konkrete løsninger og indsigter, som styrker kvaliteten i det socialfaglige arbejde og bidrager til bedre praksis.    

Mere information

  • På afgangsforløbet klædes du på til de forskellige faser i et projektarbejde, indsamling af empiri og analysestrategier. 

    Sideløbende arbejder du med dit endelige afgangsprojekt, som er en skriftlig opgave.  

    Under hele forløbet har du mulighed for vejledning.

    Du arbejder med:

    • En selvvalgt problemstilling fra din praksis  
    • Samspil mellem viden, teori, metode  
    • Analysestrategier og metoder til indsamling af empiri 
    • Undersøgelse af praksis  
  • Afgangsprojektet gennemføres som en vekselvirkning mellem undervisning, vejledning og selvstudie, og forløbet tilrettelægges, så du løbende får input til din undersøgelsesproces.  

  • Afgangsprojektet består af en skriftlig opgave og afsluttes med en mundtlig eksamen.

  • Afgangsprojektet er for dig, der vil afslutte Diplomuddannelsen i socialformidling eller Den sociale diplomuddannelse/ Den fleksible diplomuddannelse med et afgangsprojekt inden for det socialfaglige område. 

  • For at du kan indstilles til afgangsprojektet, skal du have gennemført de fire obligatoriske forløb samt et valgfrit forløb til et samlet omfang af 45 ECTS-point.

  • Få overblik over dine muligheder for økonomisk tilskud og støtte, når du tager diplomforløb og -efteruddannelser hos VIA University College.   

    Mulighederne er mange og dine muligheder afhænger blandt andet af din uddannelsesbaggrund, din overenskomst og dit medlemskab af fagforeninger. Reglerne og midlerne varierer en del. Vi henviser derfor til, at du kontakter de enkelte organisationer for korrekte svar på dine spørgsmål samt oplysninger om specifikke kriterier og betingelser. Se mere her: Tilskud til efteruddannelse.  

    Hvis du er omfattet af en HK Kommunal overenskomst, kan du søge i en særlig pulje til socialformidleruddannelsen, hvor du får 100 procent tilskud til din uddannelse. Læs og ansøg her

  • Med dit afsluttende projekt har du færdiggjort hele Diplomuddannelsen i socialformidling. Hvis du fortsat ønsker at udvikle dig eller opnå mere faglig fordybelse, har vi flere diplomforløb, der fokuserer på specifikke fagområder.  

    Få overblikket over dine muligheder for efteruddannelser, kurser og faglig udvikling her.

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

17.000 kr.

Dato

26. mar. 2026 - 26. jun. 2026

Ansøgningsfrist

15. jan. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

heid
most