VIA er en mangfoldig organisation, og en ’one-size-fits-all’-løsning virker ikke i forhold til at skabe en god hverdagspraksis i VIA fremadrettet.
Det understreger undersøgelsens mange både-og-konklusioner. Eksempelvis er hjemmearbejde godt for driften/effektiviteten, da man ikke forstyrres som på kontoret, men ikke så velfungerende for udviklingsopgaver, work-life balance opleves både som forbedret og forværret osv.
Der findes mange forskellige perspektiver på det at arbejde hjemmefra og være online. Det skaber nogle særlige rammer for det efterfølgende arbejde – vi kan ikke finde en nem og hurtig løsning for alle i VIA.
Den gennemførte corona-undersøgelse viser, at der hos de ansatte ses et behov for, at der i VIA fremadrettet er fokus på tydelig forventningsafstemning og rammesætning. Det bliver desuden betragtet som nødvendigt, at medarbejderne og lederne i VIA sammen undersøger gode erfaringer, muligheder og begrænsninger i udviklingen af det nye. Og det bliver fremhævet, at det i takt med den øgede online-tilstedeværelse er særligt vigtigt at tage stilling til en række faktorer, som ellers ofte tages for givet. Eksempelvis: Hvad er god undervisning egentlig? Hvordan ser det gode møde ud? Hvilke arbejdsvilkår har vi brug for? Hvordan vil vi gerne samarbejde? Hvilke behov har de studerende for at få en god, tryg og udviklende studietid? Hvordan kan vi fortsætte udviklingen sammen?
Der er også bred enighed om, at det har været positivt, at der under corona-nedlukningen har været plads til at afprøve og fejle, og at denne tilgang til at lære af fejl skal bevares fremover og samtidig understøtter VIAs Vision 2030.
”VIA skal også fremover turde at fejle…. Hold op hvor har vi været risikovillige i dette forår – lavet planer, prøvet af, justeret og evalueret uden forbehold, inden vi gik i gang” - Medarbejder hos Studieservice i VIA.
På trods af, at der hos VIAs medarbejdere, ledere og studerende findes mange perspektiver på organisationen samt arbejds- og studielivet, er der en fælles opfattelse af, at det er imponerende, hvor meget VIA i samarbejde er lykkes med under corona-nedlukningen. Den særlige situation har skabt en stærk fællesskabsfølelse på organisationsniveau, ligesom flere medarbejdere giver udtryk for, at de oplever, at netop deres afdeling har bidraget på en god måde.
Flere italesætter imidlertid også, at de med tiden under corona-nedlukningen mistede viden om arbejdet i andre afdelinger.
Særligt har corona-nedlukningen udfordret organisationen på de sociale elementer af det gode arbejds- og studieliv. Og det bliver i VIAs corona-undersøgelse understreget, at det sociale udgør fundamentet for VIA som professionshøjskole og er med til at danne grundlaget for en uddannelsesinstitution, hvor læring, udvikling og trivsel vægtes højt.
”Det har været så godt at opleve, hvor hurtigt mine kolleger og samarbejdspartnere
accepterede situationen og fik det bedste ud af det. Der har været kæmpe accept af andres arbejdssituation – fantastisk flot!” - Administrativ medarbejder fra Storytelling-, design- og businessuddannelserne i VIA.
Som professionshøjskole er VIAs undervisning særligt karakteriseret af at være praksisrettet, og den praksisrettede dimension har det ikke været muligt at opretholde i samme omfang online som under normale forhold med fysisk tilstedeværelse. Eksempelvis har det for sygeplejestuderende ikke været let at lære at lægge et drop gennem onlineundervisning.
Især undervisere og studerende udtrykker i VIAs corona-undersøgelse frustration over manglende interaktion og oplevelsen af ikke at kunne afprøve tilegnet viden og færdigheder i praksis. Og det bliver pointeret, at det i det videre arbejde med at udvikle VIAs hverdagspraksis er centralt at forholde sig til, hvordan VIA fremadrettet forstår praksisbaseret undervisning.
Mange ansatte advarer mod at lade digital undervisning og online samvær komme til at fylde meget i fremtiden.
”Vi må ikke give køb på de fordele, vi har som professionshøjskole i forhold til læring og interaktion med vores studerende, og som fx landets universiteter slet ikke har. Det er med til at differentiere os – men det tiltrækker også en anden type unge, der prioriterer læring på en anden måde, end kun gennem bøgerne og selvstudie. Hands-on fag kræver fysisk tilstedeværelse. Vi skal være obs på, at vi har fået henvendelser fra studerende, som efter et forår, hvor meget undervisning er foregået på distancen, ikke selv føler eller oplever, at de er fagligt klædt på til at komme i praktik lige efter sommerferien” - Underviser fra Storytelling-, design- og businessuddannelserne i VIA.
”Mit råd er helt simpelt: Lad nu for himlens skyld være med at tro, at vi kan ’lære noget’ af corona-periodens nødtørftige undervisning! Og lad nu være med at prøve at finde et smart teknologisk fix, der ignorerer al pædagogisk grundteori og spytter på, hvad vi prøver at lære vores studerende om et inddragende og dialogbaseret klasserum. Lad være med at prøve at implementere noget der er dårligere, end det vi har, blot fordi VIA har ansat en digitaliseringsdirektør, der jo også skal lave noget. Drop alle tanker om mere digitaliseret undervisning øjeblikkeligt. Det er massivt kvalitetsforringende” - Underviser på læreruddannelsen i VIA.
”Jeg som studerende fandt det i starten af corona-nedlukningen meget ensomt at studere selv derhjemme. Jeg fik nærmest et chok. Jeg fungerer bedst som menneske, hvis jeg kan adskille studie og privatliv. Så derfor var det en stor omvæltning for mig, og det tog flere uger, før mit hoved havde omstillet sig til det ændrede studieliv” - Studerende på læreruddannelsen i VIA.
”VIA bør tage et medansvar for, at vi ikke ender med at blive et for virtuelt samfund med rigtig mange, der bliver mere ensomme og ikke kan håndtere den manglende sociale kontakt og sparring. Nærvær samt opgaver og sparring med andre mennesker er jo netop det, mange af vores studerende skal ud og praktisere” - Medarbejder hos Facility Management i VIA.
”VIA har digitalisering som indsatsområde med egen direktør – det er selvfølgelig visionært; men det, der har kunnet lade sig gøre under corona, lader sig ikke nødvendigvis praktisere efter. Der kan komme en træthed, mæthed og ulyst og en holdning om, at digitalisering ikke nødvendigvis er guds gave til folket. I mange henseender vil det digitale kun blive set som ’værktøj’. Det erstatter ikke menneskelige møder, og det er ikke essensen i livet” - Underviser på læreruddannelsen i VIA.
Det er en gennemgående tematik i VIAs corona-undersøgelsen, at mange medarbejdere, studerende og ledere er optaget af balancen mellem regelstyring og fleksibilitet. Der er et ønske om flere generelle retningslinjer i en tid, hvor meget er nyt og ukendt, men samtidig også en opmærksomhed på, at disse retningslinjer ikke må blive for begrænsende for organisationen og den enkelte.
Især er rigtig mange optaget af balancen mellem arbejde og fritid og af håndteringen i VIA af det flydende arbejdsliv fremadrettet. For selv om der er et ønske om mere frihed til selv at tilrettelægge arbejdet, og mange ønsker fleksible muligheder for hjemmearbejde, er der samtidig en opmærksomhed på i hvilket omfang, man som medarbejder skal være tilgængelig under hjemmearbejde.
”Det vil være godt at åbne op for hjemmearbejde som en mere acceptabel, naturlig og regelmæssig del af arbejdslivet i VIA (også for TAP’er)., når opgaverne tillader det eller i virkeligheden egner sig bedst til det - uden at det går ud over det kollegiale sociale fællesskab. Måske behøver vi ikke alle at være på campus alle ugens fem arbejdsdage fremover” - Administrativ medarbejder fra forskningsområdet i VIA.
”Lad os undervisere beholde den autonomi, vi har fået i corona-perioden. Jeg har fx konverteret hele undervisningsdage til halve, så jeg kunne møde de studerende lidt oftere. Det har fungeret rigtig godt” - Underviser fra Storytelling-, design- og businessuddannelserne i VIA.
”Ved hjemmearbejde er der mere ro, men jeg holder meget af mine kolleger. Jeg opfatter det som lidt som en luksus at komme op og hygge mig med mine kolleger. Jeg ville ikke have det skidt med, at halvdelen af mit arbejdsliv foregik hjemme fremover. Slet ikke” - Administrativ medarbejder i VIA.
”Ved at arbejde hjemmefra oplevede jeg ikke den her ”nu er klokken 15:30, og jeg skal hjem”. Jeg var derfor tilbøjelig til at arbejde senere ud på eftermiddagen og måske også lidt om aftenen” - Medarbejder fra IT og digitalisering i VIA.
”Tænk at der skulle en pandemi til at indse og erfare – såvel individuelt som organisatorisk – at VIAs kerneforretning og ansattes arbejdshverdag kan og bør drage fordel af en langt større spændvidde i måder, tider og steder at udføre arbejdet på" - Medarbejder i Stab, strategi og politisk analyse i VIA.
I forlængelse af opmærksomheden på mulighederne for mere hjemmearbejde og bedre balance mellem arbejde og fritid fremadrettet er der hos en del af VIAs ansatte også bevågenhed på, hvordan VIA fremover skal udforme en sygdomspolitik. Med den nye digitale virkelighed er det jo blevet muligt at arbejde hjemmefra med eksempelvis en dårlig fod, men hvornår er det legitimt at være syg og ikke tilgængelig for arbejdspladsen, bliver der spurgt. Mange er optaget af, at grænsen for, hvad man kan deltage i som medarbejder under sygdom, kan ændre sig markant sammen med de nye digitale muligheder.
”Det bør anerkendes, at en hjemmearbejdsdag faktisk er en gevinst både for VIA og for medarbejderen. Og der bør laves nye retningslinjer, så det at være syg bliver mere nuanceret, og det bliver ’lovligt’ at melde sig deltidssyg med mulighed for at arbejde det, man kan. Hvis corona er kommet for at blive, får vi sikkert flere kolleger, som skal i selvisolation i hjemmet uden at være decideret syge, og så kan det jo fint praktiseres at arbejde hjemmefra” - Chef fra Fællesområdet i VIA.
”Jeg oplevede det som ret stressende, da der var usikkerhed omkring hele det sundhedsmæssige i forbindelse med min sygdom med corona. Oveni sygdommen følte jeg samtidig en stor forpligtelse til at gennemføre mine arbejdsopgaver og ikke mindst undervisning af studerende, der skulle til eksamen i uv-faget dansk. Jeg var nødt til at melde mig syg nogle enkelte dage og gik så tilbage til arbejdet, men fik to-tre tilbagefald med corona. Jeg har efterfølgende følt mig svækket det meste af foråret, ligesom jeg lider af nogle mindre alvorlige senfølger som nedsat smags- og lugtesans. Alt i alt en stressende situation, hvor jeg hele tiden skulle improvisere, lave om og tilpasse alt til den nye situation” - Underviser på læreruddannelsen i VIA.