Designteknolog med speciale i Retail Design & Business er for dig, som vil arbejde med design af retail-universer, deres touchpoints, deres fysiske og digitale rum og salgsprocessen. Du ved, at det er vigtigt at skabe sammenhæng mellem virksomhedens forskellige universer for at give kunderne en meningsfuld oplevelse.
- Du skal lære at designe, indrette og følge op på retail-universers touchpoints samt de interaktioner, der foregår i dem mellem personale og kunder.
- Du arbejder med trends, den digitale udvikling og forbrugeradfærd og kan derfor hjælpe med at målrette retail-universets koncept og fremtoning til målgruppen.
- Du får indsigt i at analysere markedet og fortolke resultaterne, så du kan omsætte din viden kommercielt i et både online og fysisk forbundet univers.
Fagene giver dig kompetencer til at skabe visuelle udtryk, der kommunikerer virksomhedens DNA. Du får viden om at skitsere, trimme og dekorere en butik, så dens visuelle udtryk stemmer overens med butikskædens værdier og i sidste ende genererer salg.
Uddannelsen ruster dig til at udføre relevante analyser, opstille løsningsforslag og deltage i udviklingen af retail-koncepter inspireret af internationale markedstendenser.
En kreativ og praktisk uddannelse
Styrken i din uddannelse er kombinationen af specialefag, valgfag og fællesfag, hvor du samarbejder med studerende fra uddannelsens øvrige specialer. Det giver dig et stærkt netværk blandt medstuderende og en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at samarbejde på tværs af virksomhedens afdelinger, når du senere skal ud i job.
Virksomhedspraktik er ligeledes vigtigt for at give dig en god indsigt i branchens måde at arbejde på.
Du får en kreativ og praksisrettet uddannelse, som er orienteret mod mode- og livsstilsbranchen. På den måde bliver du sikret en særlig forretningsforståelse for samspillet mellem design og business.
Kreativt design- og businessfagligt studiemiljø
Din uddannelse foregår i et stærkt design- og businessfagligt miljø og i tæt samarbejde med mode- og livsstilsbranchens virksomheder. Du har de nyeste teknologier til rådighed i unikke værkstedsfaciliteter og laboratorier, som giver dig rig mulighed for at eksperimentere med prototyper. Desuden får du adgang til højt specialiseret viden og know-how, som er med til at forme din faglighed og fremtid.
Du kan læse designteknolog med speciale i Retail Design & Business i Herning.
Læs mere om specialets opbygning