Gratis uddannelse- eller efteruddannelse til dig på det specialiserede socialområde

Social- og boligstyrelsen giver fuldt tilskud til udvalgte uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteter på det specialiserede socialområde frem til 2028. Midlerne fordeles efter først til mølle. 

Hvem kan få tilskuddet? 

For at kunne få tilskud skal du arbejde på det specialiserede socialområde. Det omfatter arbejde med børn, unge og voksne, der har nedsat funktionsevne eller særlige sociale og psykiatriske problemer. Søg tilskud her!

Hvad kan du søge tilskud til?

Du kan søge om tilskud til meritpædagoguddannelsen og udvalgte akademi- og diplommoduler.

Tilskud til uddannelsen til Meritpædagog

Du kan søge tilskud til hele deltagerbetalingen på din uddannelse til Meritpædagog, Meritpædagog som sporskifte og Meritpædagoguddannelsen -Netbaseret.

Midlerne bliver fordelt efter først til mølle, og derfor kan vi ikke garantere, at der er midler helt frem til 2028. Du skal søge inden semesterets start.

Tilskud til Akademi- og Diplommoduler

Du kan søge om tilskud til diplom- og akademimoduler, der giver dig et fagligt løft inden for pædagogfaget generelt eller moduler, der har til formål at specialisere dig inden for relevante pædagogiske temaer.

Du kan søge tilskud til at få dækket hele deltagerbetalingen så længe, der er midler i puljen. Tilskuddet fordeles efter først til mølle, og derfor kan vi ikke garantere, at der er midler helt frem til 2028. 

Du skal senest søge om tilskud første undervisningsdag. 

Du kan fx søge tilskud til alle moduler på:

Derudover kan du fx også søge til diplommodulet Neuropsykologi og neuropædagogik fra den Pædagogisk diplomuddannelse.

Er du i tvivl om tilskud til et specifikt modul?

Er du i tvivl om du kan søge tilskud til netop dit modul? Så send en mail til administrativ partner Ingrid Buhl Frederiksen på infr@via.dk.

Hvordan søger jeg om tilskud?

Det er nemt for dig at søge tilskuddet - alt du skal gøre er at udfylde denne tro- og loveerklæring og vedhæfte den til din ansøgning eller sende den til VIA University College.

Du kan sende den til VIA University College med Digital Post. Læs hvordan her.

Tilskud til meritpædagog - skriv merit

Hvis du søger tilskud til Meritpædagoguddannelsen, skriver du ”Merit” i emnefeltet og sender den til Professionshøjskolen VIA University College med Digital Post.

Tilskud til diplom- eller akademimoduler - skriv EVU

Hvis du søger tilskud til Diplom- eller Akademimoduler, skriver du ”EVU” i emnefeltet og sender den til Professionshøjskolen VIA University College med Digital Post.

Hvornår får jeg besked, om jeg kan få tilskud?

Du får besked om, hvorvidt du er berettiget til tilskud, når din ansøgning er behandlet. 

Information om optagelse på modulet, modtager du efter den angivne tilmeldingsfrist.

Kontakt

Ingrid Buhl Frederiksen