Ledelse i relationel kompleksitet

Som leder bevæger du dig i et landskab præget af relationer – levende, dynamiske og formet af samspillet mellem mennesker, organisationer og omverdenen. Relationerne er medskabere af både muligheder og udfordringer. Dette forløb ruster dig til at navigere bevidst og reflekteret i denne komplekse virkelighed.

Format

Diplom

Sted

Herning

Pris fra

10.000 kr

Startdato

03. nov. 2025

ECTS

5

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Vi lever i en tid præget af hastige forandringer og øget kompleksitet, hvor det forudsigelige ofte brydes med det uforudsigelige, og hvor det menneskelige møder det institutionelle.

Her bliver det tydeligt, hvordan vores gensidige afhængighed kan være både en styrke og en udfordring. Det stiller krav om en ny form for lydhør ledelse, der formår at skabe sammenhæng og mening midt i den relationelle kompleksitet.

På dette forløb undersøger vi, hvordan du som leder kan forstå og håndtere de mangeartede relationelle dynamikker. Vi arbejder med kortlægning af relationer, udvikling af strategier for samarbejde og netværk, samt metoder til involvering og koordinering. Du lærer at identificere og forstå interaktionsmønstre og kommunikative udviklingsstrategier, som kan bevæge dig fra fremmedgørelse til resonans og fra abstrakt til levende sprog.

Med en skarpere forståelse for relationers betydning bliver du rustet til at opbygge tillid, skabe sammenhængskraft og styrke både faglig stolthed og engagement i din organisation. Det handler om at forene det lokale med det globale og bruge relationerne som en drivkraft til at skabe værdi og bæredygtighed i både små og store sammenhænge.

Forløbet udfordrer din vante ledelsesstil og inspirerer dig til at tænke nyt. Du træner evnen til at handle reflekteret i komplekse situationer og skærpe din dømmekraft, så du kan skabe nye muligheder – selv i pressede og flertydige situationer.

Du vil opnå færdigheder og kompetencer til at:

  • ​foretage nuancerede og tidsaktuelle analyser af din organisations lokale bevægelser.
  • anvende centrale teorier om personlighed, identitetsskabelse og relationelle kapaciteter.
  • navigere og lede effektivt i komplekse og dynamiske organisatoriske sammenhænge.
  • udarbejde konkrete handleplaner baseret på teorier og metoder til ledelse af relationer og et sundt arbejdsmiljø.
  • håndtere og lede komplekse relationer på tværs af interne og eksterne interessenter.
  • engagere din ledelse i organisationen og omsætte nye indsigter til praksis.
  • træne din kapacitet til innovativ praksis med identifikation af små bevægelser med potentiale til stor effekt og værdi.
  • deltage aktivt og bidrage til pragmatisk ledelse gennem feltarbejde og fælles prøvehandlinger.

Gevinsten for din organisation

Ledere med skærpet forståelse for den relationelle kraft kan være med til at skabe stærkere netværk og øge organisationens evne til at håndtere og forme de relationer, der kan udgøre såvel muligheder som udfordringer. De kan facilitere samarbejde på tværs af interessenter og fremme et arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed og engagement.​

Tilmeld dig

Sted

Herning

Pris

10.000 kr.

Dato

03. nov. 2025 - 09. jan. 2026

Ansøgningsfrist

15. sep. 2025

Ledighed

Ledige pladser

Mere information

  • Vi går i dybden med relationsparadigmets centrale elementer og arbejder med kortlægning af relationer, udvikling af relationsstrategier samt metoder til at opbygge og understøtte netværk.

    Her undersøger vi interaktionsmønstre og kommunikative udviklingsstrategier, der har potentiale til at bevæge sig fra ensidig vækst til helstøbt bæredygtighed, fra fremmedgørelse til resonans, og fra stumt abstrakt sprog til et erfaringsmættet levende sprog.

    Alt dette giver dig de nødvendige redskaber til at lede i et komplekst landskab af relationer og forstå, hvordan du kan bruge dine valg til at skabe dybere forbindelser og værdifulde resultater.

    Du opbygger desuden dyb forståelse inden for personlighedsudvikling, relations- og kompleksitetsledelse, mens du samtidig udfordres på dine egne relationelle mønstre.

    Du kommer bl.a. til at arbejde med:

    • ​Teorier og metoder inden for relationsledelse
    • Teorier og analyser inden for kompleksitetsledelse
    • Selvkendskab; din kapacitet til at lade dig bevæge og berøre for at kunne bevæge andre
    • Virksomheder og organisationers relationsstrategi gennem koncepter
    • Det levende sprog, der bygger bro og forbinder – frem for at adskille og fremmedgøre
    • Mikroledelse, hvor krop, sind og sjæl spiller sammen i ledelseshandlinger
    • Relationel kompleksitet; i dag, i morgen og i fremtiden​
  • På dette forløb lærer du at begå dig i komplekse relationer – ikke blot som en teoretisk øvelse, men som en praktisk kompetence, der sætter din ledelse i bevægelse. At begå sig handler om at være aktivt til stede, at bidrage og deltage dér, hvor ledelse sker.

    Forløbet er struktureret omkring en dynamisk vekslen mellem teori, metode, analyse og praktisk feltarbejde. Gennem arbejdet i små, samarbejdende grupper, som følger hinanden gennem hele forløbet, får du mulighed for at omsætte indsigter og værktøjer til praksis i et læringsrum præget af refleksion og eksperimenter.

    Vi opfordrer dig under hele forløbet til at bidrage aktivt ved at inddrage problemstillinger, fortællinger og eksempler fra din egen hverdag. På den måde får du bedst muligt forankret læring i din egen ledelseskontekst. 

  • Mundtlig eksamen; helst i form af gruppeeksamen sammen med din gruppe fra feltarbejdet.​

  • ”Ledelse i relationel kompleksitet” er relevant for dig, der lige om lidt eller allerede bedriver ledelse i orkanens øje, hvor uklarheder, dilemmaer og tvivl står i kø. Du kan fx være på vej ind i ledelse, ny eller erfaren leder, uformel eller formel leder eller være medarbejder/konsulent med ledelsesfunktioner i det offentlige, private eller en frivillig organisation.

     
  • For at blive optaget direkte på diplomforløbet skal du have gennemført en af følgende uddannelser:

    • Erhvervsakademiuddannelse 
    • Akademiuddannelse 
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse 
    • Kandidatuddannelse 
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.

    Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få lavet en realkompetencevurdering for evt. at blive optaget på forløbet. Det er gratis at få lavet vurderingen.

    Se mere her: Realkompetencevurdering

  • Få overblik over dine muligheder for økonomisk tilskud og støtte, når du tager diplomforløb og -efteruddannelser hos VIA University College.

    Mulighederne er mange, og de afhænger bl.a. af din uddann​elsesbaggrund, din overenskomst og dit medlemskab af fagforeninger. Reglerne og midlerne varierer en del. Vi henviser derfor til, at du kontakter de enkelte organisationer f​or korrekt besvarelse af spørgsmål samt oplysninger om specifikke kriterier og betingelser.

    Se mere her: Tilskud til efteruddannelse

  • Tag enten "Ledelse i relationel kompleksitet" som et enkeltstående diplomforløb/-kursus eller lad det indgå i en hel diplomuddannelse fx Diplomuddannelsen i ledelse.

    En diplomuddannelse er en videregående uddannelse, du kan tage sideløbende med, at du arbejder. Niveauet er på linje med en bacheloruddannelse. Det tager typisk 2-4 år at gennemføre en hel diplomuddannelse, alt afhængigt af dine personlige ønsker og ambitioner.

    Se mere her: Diplomuddannelser

Kontakt

atam
gmk