Scenekunst er en intens og givende måde at få børn og unge til at arbejde æstetisk og kunstnerisk med sig selv og et stof. Gennem udtryksformer som teater, dans og drama kan du som pædagog, lærer eller underviser fx være med til at styrke børnenes og de unges mod til at stå frem, udtrykke følelser og evne til at lytte til andre. Det er kompetencer, som kommer børnene og de unge til gavn gennem hele livet.
På forløbet 'Scenekunst med børn og unge' dykker du ned i scenekunstens verden. Du vil blive introduceret til forskellige metoder og teknikker, der kan hjælpe dig med at engagere og inspirere børn og unge til at udforske deres kreative potentiale.
Du lærer konkret at:
- Forstå scenekunstens betydning for børn og unges kulturelle dannelse og personlige udvikling.
- Udvikle og gennemføre scenekunstprojekter, hvor du anvender teater, dans og drama som redskaber til at styrke børns og unges selvudtryk og samarbejdsevner.
- Gøre brug af teaterfaglige elementer som scenografi, lyd og lys.
Gevinsten for din arbejdsplads
Når du har gennemført forløbet, har du en grundlæggende viden om scenekunstens mange muligheder. Du ved også, hvordan du omsætter din viden til konkrete scenekunstneriske forløb, så du kan understøtte både den faglige og sociale udvikling hos de børn og unge, du arbejder med. Det er ikke kun en stor styrke for dig, men for hele din arbejdsplads.