Børns sprog/Sprogvejleder

Brænder du for arbejdet med børns sprogudvikling? Og vil du have kompetencer til at forbedre sprogpædagogikken i dagtilbud? Så er sprogvejlederuddannelsen for dig. Du får viden om, hvordan børn tilegner sig og udvikler sprog og kommunikation. Du lærer at planlægge sprogindsatser, og du får kompetencer til at vejlede kolleger og forældre.

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Børns sprog/Sprogvejleder - også kaldet sprogvejlederuddannelsen - består af de pædagogiske diplommoduler børns sprogtilegnelse, sprogpædagogik og sprogindsatser samt vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog. Uddannelsen i børns sprog kvalificerer dig til arbejdet som sprogvejleder.

På sprogvejlederuddannelsen får du ny faglig viden, der styrker dine kompetencer til arbejdet med sprogpædagogik i dagtilbud. Du får viden om, hvordan børn tilegner sig og udvikler deres sprog og kommunikation. Du får indsigt i forskellige metoder til at undersøge, kvalificere og udvikle sprogindsatser og sproglige læringsmiljøer. Samtidig bliver du klædt på til at vejlede kolleger og forældre – og til at indgå i sprogfagligt samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere.

​Med sprogvejlederuddannelsen bliver du bedre til at:

  • varetage og udvikle rollen som sprogvejleder
  • undersøge og kvalificere sprogpædagogikken og de sproglige læringsmiljøer i dagtilbud
  • rammesætte, planlægge, gennemføre, kvalificere, evaluere og videreudvikle sprogindsatser
  • samarbejde med og vejlede kolleger, forældre og andre samarbejdspartnere i forhold til børns sprog

Du får ny faglig viden, som giver dig styrket kompetence i relation til arbejdet med sprogpædagogik – heriblandt viden om børns sprogtilegnelse og kommunikative udvikling samt indsigt i forskellige metoder til at undersøge, kvalificere og udvikle sprogindsatser.

Mere information

  • Uddannelsen henvender sig til dig, der er pædagog i et dagtilbud eller har andre former for særlige opgaver og ansvar i forhold til børns sprog og udvikling.

  • Børns sprog/Sprogvejleder er en uddannelsesretning, som hører under den pædagogiske diplomuddannelse. Uddannelsesretningen Børns sprog kaldes også sprogvejlederuddannelsen. Når du har gennemført de tre retningsspecifikke moduler, har du ret til at kalde dig sprogvejleder.

     

    De retningsspecifikke moduler for denne retning er:

    De moduler vi udbyder varierer fra semester til semester. Du finder de aktuelle retningsspecifikke moduler længere nede på siden. Klikker du dig videre ind på selve modulet, kan du læse mere om det faglige indhold.

    Vil du have en fuld pædagogisk diplom med specialisering i børns sprog, består diplomuddannelsen samlet set af en række obligatoriske moduler fra den pædagogiske diplomuddannelse, en række retningsspecifikke moduler og et afgangsprojekt.​

    De generelle informationer omkring den pædagogiske diplomuddannelse – fx opbygning, adgangskrav samt obligatoriske og fælles valgfri moduler – finder du under den pædagogiske diplomuddannelse.

    Adgangskrav

    For at blive optaget direkte på en diplomuddannelse skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse:

    • Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering.​

Kontakt

cebu
tork
heto