Nogle børn står på kanten af fællesskaberne i kortere eller længere perioder. De har brug for at blive mødt af pædagoger, der kan identificere barrierer og skabe inkluderende indsatser, der åbner for deltagelse.
På forløbet arbejder du med, hvordan du inden for dagtilbuddets rammer kan skabe bedre deltagelsesmuligheder for børn i sårbare og udsatte positioner.
Du lærer konkret at:
- forstå, hvorfor og hvordan dagtilbuddets rammer og værdier kan være barrierer for deltagelse.
- planlægge pædagogiske tiltag, der giver flere mulighed for at deltage.
- arbejde mere bevidst med sammenhængen mellem individuelle behov og fællesskabets rammer.
Gevinst for din institution
Når du har gennemført forløbet, står du stærkere i arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner. Du får redskaber til at undersøge, hvad der kan stå i vejen for det enkelte barns deltagelse – og hvordan du sammen med dine kolleger kan justere pædagogik, rammer og aktiviteter, så alle børn får mulighed for at være med i dagtilbuddets fællesskaber.