Fællesskabende pædagogik og didaktik i skolen

Et trygt klassefællesskab styrker både elevers trivsel og læring. Få viden og kompetencer til at udvikle fællesskaber, undervisnings- og læringsmiljøer, hvor alle elever kan deltage og føler de har en plads.

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Når børn oplever, at de hører til i et trygt fællesskab, styrker det deres muligheder for at lære, trives og skabe gode relationer. Oplevelsen af at stå udenfor kan derimod føre til både faglige og sociale udfordringer.

På forløbet får du viden om, hvordan fællesskaber, relationer, undervisning og skolens organisering påvirker elevers muligheder for at deltage, lære og trives. Du bliver i stand til at analysere og forstå elevers deltagelse ud fra både elevens egne perspektiver, klassens fællesskaber og de rammer, der skabes gennem undervisning, samarbejde og skolekultur. Samtidig får du inspiration til at omsætte din viden til konkrete pædagogiske og didaktiske handlinger.

Efter forløbet kan du fx:

  • Tilrettelægge undervisnings- og læringsmiljøer, der styrker alle elevers deltagelse og tilhørsforhold.
  • Bruge relationer og kommunikation aktivt til at fremme trivsel, læring og deltagelse.
  • Inddrage elevers perspektiver i udviklingen af undervisning og fællesskaber.
  • Identificere og handle på barrierer for elevers faglige og sociale deltagelse.
  • Udvikle inkluderende pædagogiske og didaktiske tilgange sammen med kolleger og ledelse.
  • Samarbejde kvalificeret med fx ressourcepersoner, PPR og forældre omkring elever og elevgrupper.
  • Bidrage til en skolekultur, hvor fællesskabet er et fælles pædagogisk ansvar.

Gevinsten for din skole

Når du har gennemført forløbet, har du kompetencer og nye perspektiver, som kan hjælpe dig til at skabe positive forandringer i skolens hverdag.

For din skole betyder det, at du kan bidrage endnu mere kvalificeret til at udvikle inkluderende undervisnings- og læringsmiljøer – og styrke samarbejdet omkring elevernes trivsel og deltagelse. 

Mere information

  • På forløbet arbejder du med:

    • Fællesskab som grundlag for elevens udvikling 
    • Klasseledelse i et fællesskabende perspektiv
    • Relationer og kommunikation som forudsætninger for deltagelse
    • Metoder til undersøgelse af elevperspektiver
    • Individuelle, relationelle og kontekstuelle forudsætninger for deltagelse
    • Samarbejde med kolleger, forældre og øvrige ressourcepersoner om fællesskabende indsatser
  • Undervisningen veksler mellem hjemmearbejde, faglige oplæg, fælles drøftelser, refleksion og gruppearbejde.

    I undervisningen har du mulighed for aktivt at inddrage erfaringer, eksempler og problemstillinger fra din egen hverdag. Det giver dig mulighed for løbende at koble teori til konkrete situationer i dit arbejde, afprøve nye perspektiver og videreudvikle tilgange til dit arbejde. Samtidig indgår dine medstuderendes erfaringer og eksempler som en vigtig del af undervisningen og bidrager til fælles refleksion og læring.

  • Mundtlig prøve kombineret med kort skriftlig case.

  • Forløbet er særligt relevant for dig, der vil skabe bedre deltagelsesmuligheder for elever i skolens fællesskaber. Du kan fx være pædagog, lærer, konsulent, ressourceperson eller vejleder. 

  • For at blive optaget direkte på diplomforløbet skal du have gennemført en af følgende uddannelser:

    • Professionsbacheloruddannelse
    • Erhvervsakademiuddannelse 
    • Akademiuddannelse 
    • Diplomuddannelse
    • Bacheloruddannelse 
    • Kandidatuddannelse 
    • Eller anden relevant videregående uddannelse minimum på niveau med en kort, videregående uddannelse.

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.

    Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få lavet en realkompetencevurdering for evt. at blive optaget på forløbet. Det er gratis at få lavet vurderingen.

    Se mere her: Realkompetencevurdering

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager et kursus eller en efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger m.m.  

    • En måde at søge tilskud er gennem en kompetencefond, som ofte er knyttet op på din overenskomst. Læs om dine muligheder for tilskud fra en kompetencefond.
    • Er du faglært, ufaglært eller har en professionsbachelor som dit højeste uddannelsesniveau, kan du hvert kalenderår søge op til 10.000 kr. hos Omstillingsfonden. Se om du opfylder betingelserne for at søge tilskud fra Omstillingsfonden.
  • Du kan tage ”Fællesskabende pædagogik og didaktik i skolen” som et enkeltstående forløb eller som en del af en hel pædagogisk diplomuddannelse. 

    Hvis du gerne vil uddanne dig til inklusionsvejleder i skolen, anbefaler vi, at du tager forløbet her som en del af din uddannelse. 

    Læs om uddannelsen til inklusionsvejleder i skolen her.

Kontakt

cebu
mdah