Undervisningen veksler mellem teori, praksis og refleksion – og tager udgangspunkt i deltagernes egen ledelsespraksis.
Vi arbejder med aktionslæring, sparring og feedback i et trygt læringsfællesskab på tværs af kommunerne.
Forløbet indeholder internatdage, hvor der skabes ro til fordybelse og mulighed for at opbygge et stærkt netværk mellem deltagerne.
Forløbet varetages af to faste undervisere og sparringspartnere med solid erfaring i lederudvikling. Sammen skaber de et trygt og engagerende læringsrum, hvor teori og praksis mødes, og hvor der er plads til at eksperimentere, dele erfaringer og udvikle lederrollen i fællesskab med andre.
Gennem individuel vejledning og refleksion får du som deltager støtte til at arbejde med din egen ledelsespraksis og omsætte læringen direkte i din hverdag.
Anders Secher er lektor og ledelseskonsulent med mange års erfaring inden for lederudvikling – både som underviser, proceskonsulent og coach. Han har arbejdet med nye ledere på tværs af sektorer og brancher og har særligt fokus på at støtte deltagerne i at finde deres naturlige autoritet og ståsted som leder. Anders er kendt for sit engagerede og involverende undervisningsformat, hvor deltagerne inddrages aktivt og får kvalificeret sparring på konkrete udfordringer.
Christian Tang Lystbæk er lektor ved Aarhus Universitet. Han har tidligere været udviklingskonsulent i en årrække. På den baggrund er han optaget af at bringe ledelsesfagets pointer levende i spil i kursusdeltagernes hverdag med henblik på at lade teori og praksis uddybe og udvikle hinanden.
Vedr. forplejning! Prisen på dette forløb inkluderer forplejning, som tillægges moms. Hvis du ønsker at fravælge forplejningen, skal du kontakte den studieadministrative partner på aktiviteten.
OBS: Det er ikke muligt at fravælge forplejning på internatforløb.