Metoder i socialt arbejde på børnehandicapområdet

Hvordan hjælper jeg børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser videre? Hvordan takler vi bedst børnenes og de unges udfordringer med skole, sociale relationer og fritid? Og hvad med samarbejdet med forældre, netværk og andre professionelle? Kan du genkende disse udfordringer i din praksis? Og vil du gerne blive bedre til at arbejde inddragende, koordinerende og mentaliserende? Så er dette modul vigtigt for dig, her får du viden og konkrete metoder til at kvalificere dit arbejde med børn og unge i udsatte positioner. Modulet er udviklet til dig, der ønsker at forbedre dit arbejde med børn og unge med funktionsnedsættelser og særlige behov samt deres familier og netværk.

Format

Diplom

Sted

Aarhus

Pris fra

15.000 kr

Startdato

05. okt. 2026

ECTS

10

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Som studerende på modulet vil du få kompetencerne til at udvælge, tilrettelægge og udføre relevante faglige metoder. Du får et bredt fagligt indblik i metoder til at udføre og udvikle socialt arbejde med børn og unge med funktionsnedsættelser. Alle metoder og redskaber kobles løbende til din konkrete praksis.

​Når du har afsluttet modulet, er det målet, at du:

  • ​Er udrustet med teoretiske o​g metodiske redskaber til inddragelse og samarbejde med relevante aktører, herunder familier, skoler, sundhedspersonale og andre støttepersoner.
  • Har fået indsigt i valg og brug af metoder til at imødekomme individuelle behov og navigere i den komplekse lovgivningsmæssige ramme.
  • Har fået strategier og metoder til inddragelse af børnene og de unges perspektiver, så deres stemme bliver hørt og respekteret.
  • Kan inddrage relevante handicapforståelser og dermed nuancere arbejdet med børn, unge og familier.
  • Har styrket dine evner til at håndtere komplekse situationer og fremme samarbejdet med børn, unge, deres familie og netværk samt andre fagfolk.

Mere information

  • Forløbet udforsker metoder til forebyggelse, udredning, inddragelse og intervention i arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelser samt deres familier og netværk. Der lægges vægt på metodeforståelse inden for socialt arbejde på børnehandicapområdet og introducerer deltagerne til udvalgte metoder.

    Særligt fokus på:

    • ​Valg og anvendelse af passende metoder til konkrete udfordringer i din praksis.
    • Din rolle som koordinator på tværs af fagligheder og overgange mellem børnehandicapområdet og andre relevante områder.
    • Dialogværktøjer til samarbejde med børn, unge og deres familier.
    • At inddrage barnet og den unges stemme i dit arbejde samt i samarbejdet med andre aktører.
  • Undervisningen kombinerer teoretiske oplæg, dialog, afprøvninger i egen praksis og refleksion. Deltagerne får mulighed for at bidrage med eksempler fra deres egen hverdag, og deres erfaringer inddrages for at skabe anvendelige læringssituationer. For at skabe en dynamisk læringsproces er modulet en blanding af online og fysisk fremmødeundervisning.

    Forløbet kombinerer to undervisningsformer ved at have 5 dage med onlineundervisning og 5 dage med fysisk fremmødeundervisning.

  • Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave og mundtlig eksamen.

  • Forløbet henvender sig især til socialrådgivere, ergoterapeuter, pædagoger, sundhedsplejersker, sygeplejerske, lærere, vejledere og andre der arbejder med børn og unge med funktionsnedsættelser inden for det sociale og pædagogiske område samt på sundhedsområdet. Det er relevant for alle fagfolk, der har et tæt samarbejde med børn, unge og familier med særlige behov.

  • For at blive optaget direkte på diplomforløbet skal du have gennemført en af følgende uddannelser:

    • Professionsbacheloruddannelse 
    • Erhvervsakademiuddannelse 
    • Akademiuddannelse 
    • Diplomuddannelse 
    • Bacheloruddannelse 
    • Kandidatuddannelse 
    • Eller anden relevant uddannelse minimum på niveau med en kort, videregående uddannelse. 

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.

    Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få lavet en realkompetencevurdering for evt. at blive optaget på forløbet. Det er gratis at få lavet vurderingen.

    Se mere her: Realkompetencevurdering

  • Der er mulighed for at søge tilskud til disse moduler gennem Socialstyrelsen. Læs mere om dine muligheder for uddannelsesstøtte.

    På grund af tilskuddet kan modulet tilbydes gratis til dem, der arbejder med udsatte børn og unge, enten på myndighedsområdet eller i almene eller sociale tilbud. Pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet.

  • Du kan tage ”Metoder i socialt arbejde på børnehandicapområdet” som et enkeltstående diplomforløb. 

    Du kan også tage det som del af en hel diplomuddannelse fx Den sociale diplomuddannelse.  

    En diplomuddannelse er en videregående uddannelse, du kan tage sideløbende med, at du arbejder. Niveauet er på linje med en bacheloruddannelse. Det tager typisk 2-4 år at gennemføre en hel diplomuddannelse, alt afhængigt af dine personlige ønsker og ambitioner.  

    Se mere her: Diplomuddannelser

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

15.000 kr.

Dato

05. okt. 2026 - 30. apr. 2027

Ansøgningsfrist

01. jun. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

hebn
marb