Organisation og psykologi

Vil du have en dybere indsigt i, hvad der sker i din organisation, når forandringer rammer? Forløbet her giver dig viden om, hvordan forandringer påvirker hverdagen på en offentlig arbejdsplads. Du lærer at forstå, analysere og understøtte en samarbejdende kultur, og du får indsigt i forandringsreaktioner og betydningen af konflikters håndtering og forebyggelse. 

Format

Akademi

Sted

Aarhus

Pris

13.000 kr

Startdato

26. aug. 2026

ECTS

10

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Måske arbejder du i en organisation, hvor der sker ændringer – fx implementering af nye systemer, nye former for samarbejde eller forandrede arbejdsopgaver? Forandringer som både kan påvirke organisationens struktur, medføre nye samarbejder og skabe reaktioner i samarbejdet. 

På forløbet får du redskaber til at forstå, hvad der sker i organisationen, når forandringer sætter ind. Du lærer at analysere både strukturelle og psykologiske forhold og får indsigt i, hvordan kultur, samarbejde og kommunikation har indflydelse på grupper og teams. Samtidig bliver du rustet til at håndtere de udfordringer, der kan opstå under organisatoriske forandringer. 

Du vil opnå færdigheder og kompetencer til at: 

  • Analysere, hvordan organisatoriske strukturer påvirker samarbejde og kultur 
  • Identificere og håndtere problemstillinger i grupper og teams 
  • Bidrage til et bedre psykisk arbejdsmiljø 
  • Se forandringsudfordringer i et større organisatorisk og psykologisk perspektiv 

Gevinsten for din organisation 

Med din nye viden om hvordan organisatoriske og psykologiske forhold påvirker hinanden, kan du være med til at styrke både samarbejde og effektiviteten i opgaveløsningen. Din organisation får en medarbejder, der kan spotte og håndtere udfordringer, før de vokser sig store. Det bidrager til et bedre psykisk arbejdsmiljø i organisationen.   

Mere information

  • På forløbet anvender vi organisationsteori med fokus på, at en offentlig arbejdsplads er politisk styret. Ligesom vi anvender teori om konflikter, kommunikation, samarbejde og kultur. Du får indsigt i, hvordan politiske beslutninger påvirker organisationen, grupper og individ. Og du bliver klogere på, hvordan du som medarbejder kan forstå og håndtere de dynamikker, der opstår i spændingsfeltet mellem forandring, struktur, opgaver og samarbejde. 

    Vi arbejder med konkrete eksempler fra din hverdag, så du allerede undervejs bliver klogere på din organisation, og hvordan du selv kan gøre en forskel. 

    Du får indsigt i og arbejder med: 

    • Klassiske og moderne organisationsteorier 
    • Organisationspsykologiske perspektiver på samarbejde, konflikter og forandring 
    • Den offentlige sektors struktur og vilkår som politisk styret organisation 
    • Arbejdsdeling, beslutningsprocesser og organisatorisk kultur 
    • Analyse af organisatoriske problemstillinger og anbefalinger til handling 
    • Refleksion over egen praksis og udvikling af handlekompetencer 
  • Undervisningen veksler mellem faglige oplæg, refleksion og dialog. Du bliver introduceret til metoder og modeller, du kan bruge til at undersøge, analysere og håndtere forskellige problemstillinger. 

    Vi tager udgangspunkt i din hverdag, og du får mulighed for at bringe dine egne erfaringer og aktuelle problemstillinger i spil, så du lærer at koble teori til konkrete situationer fra din hverdag. 

     
  • Du afslutter forløbet med en skriftlig opgave og efterfølgende mundtlig eksamen. I den afsluttende eksamen kan du tage udgangspunkt i den problemstilling, du har arbejdet med undervejs i forløbet. 

  • Forløbet er for dig, der arbejder i en offentlig organisation, der vil lære om, hvordan forandringer påvirker organisation, kultur, grupper og individ – og hvad du selv kan gøre i en hverdag med forandringer. 

    Det er særligt relevant for dig, der fx: 

    • Koordinerer eller samarbejder i teams med andre faggrupper 
    • Oplever ændringer i struktur, systemer eller arbejdsopgaver 
    • Deltager i implementering af nye arbejdsgange og reformer 
    • Oplever udfordringer med samarbejde, kommunikation eller stor udskiftning i personale 
  • For at blive optaget direkte på akademiforløbet skal du have gennemført en af følgende uddannelser:

    • En relevant erhvervsuddannelse*
    • En studentereksamen, hf, hhx eller htx
    • En relevant grunduddannelse for voksne
    • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    *Ved relevant erhvervserfaring medregnes også den erhvervserfaring, som er opnået gennem uddannelsesforløbet.

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering. 

    Læs om realkompetencevurdering​.​​​​​

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager et kursus eller en efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger m.m.  

    • En måde at søge tilskud er gennem en kompetencefond, som ofte er knyttet op på din overenskomst. Læs om dine muligheder for tilskud fra en kompetencefond.
    • Er du faglært, ufaglært eller har en professionsbachelor som dit højeste uddannelsesniveau, kan du hvert kalenderår søge op til 10.000 kr. hos Omstillingsfonden. Se om du opfylder betingelserne for at søge tilskud fra Omstillingsfonden.
  • Du kan tage “Organisation og psykologi” som et enkeltstående forløb. Du kan også vælge at kombinere det med flere akademiforløb. 

    “Organisation og psykologi” er et obligatorisk modul på Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

     

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

13.000 kr.

Dato

26. aug. 2026 - 17. dec. 2026

Ansøgningsfrist

12. jun. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

sukr
inie