På forløbet her bliver du klædt fagligt på til at samarbejde med målgruppen, med fokus på borgerinddragelse og værdighed indenfor beskæftigelsesindsatsens rammer.
Når du har gennemført forløbet, har du en dybere forståelse af psykiske lidelser og diagnoser. Du styrker samtidig din faglighed i arbejdet med at indgå i et partnerskab med borgeren om dennes recoveryproces og i at omsætte relevant viden, teori og metode til din egen praksis.
Du bliver bedre til at:
- forstå psykiske lidelser og diagnoser i relation til beskæftigelsesindsatsen
- omsætte viden om psykiske lidelser til konkrete handlinger i din professionelle praksis
- håndtere modsatrettede krav, forventninger og behov i samarbejdet med borgere med psykiske lidelser – med afsæt i refleksion over dine egne praksiserfaringer
- kommunikere praksisnære og beskæftigelsesfaglige problemstillinger og løsninger til borgere, samarbejdspartnere, kolleger og ledelse
- anvende relevante metodiske tilgange og indsatser i arbejdet med målgruppen og omsætte dem i egen professionelle praksis
- reflektere over professionel praksis og anvendt teori og metode i relation til den udvalgte målgruppe
Udbyttet for din organisation
Din udvikling af kompetencer i samarbejdet med borgere med psykiske lidelser, bidrager til at skabe en mere sammenhængende og udviklingsorienteret indsats i din organisation. Dette særligt fordi borgerens perspektiv og recoveryproces danner afsæt for arbejdet med at håndtere modsatrettede krav, forventninger og behov i samarbejdet.