Sprogpædagogik og sprogindsatser – børnehaveklasseledere

Er du børnehaveklasseleder – eller vil du gerne være det? Og vil du gerne skabe de bedste sproglige læringsmiljøer for de børn, du møder i dit arbejde? Så er forløbet her for dig. Du bliver klogere på børns sproglige og kommunikative udvikling, og du får nye sprogpædagogiske redskaber, du kan bruge direkte i dit arbejde.  

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Sproget spiller en afgørende rolle for børn, når de starter i skole. Jo stærkere børnenes sproglige fundament er fra skolestart, des lettere er det fx for børnene at lære at læse, skrive og regne. Og jo bedre børnene er til at bruge sproget til at kommunikere, des lettere har de ved at indgå i nye sociale relationer igennem deres skolegang.

Som børnehaveklasseleder har du et stort ansvar i forhold til at give børnene de bedste rammer for at kunne udvikle sig sprogligt.

Det er ikke en nem opgave. Det kræver, du og dine kolleger i børnehaveklassen kender til gode sprogpædagogiske principper og ved, hvordan I planlægger, udfører og evaluerer meningsfulde sprogindsatser for børnene.

​På forløbet her får du de bedste forudsætninger for at lykkes med opgaven. 

Du lærer konkret at:

  • ​​Planlægge og kvalificere sproglige læringsmiljøer, så de bedst muligt understøtter alle børns sproglige og kommunikative udvikling i børnehaveklassen. 
  • Tilrettelægge målrettede sprogindsatser, som tager højde for børns sproglige læringsprocesser​. 
  • Indgå i et kvalificeret samarbejde med kolleger og forældre omkring børnenes sproglige udvikling og eventuelle sproglige indsatser.  

Gevinster for din organisation 

Når du har gennemført forløbet, har du en større forståelse for, hvordan du og dine kolleger i børnehaveklassen kan støtte børns sproglige udvikling – både på individ- og gruppeniveau. Og du er endnu bedre kvalificeret til at indgå i faglige dialoger med kolleger og forældre omkring børnenes sproglige udvikling i børnehaveklassen.     

 

Mere information

  • På forløbet kommer du til at arbejde med følgende faglige indhold:

    • Sprogstøttende metoder
    • Sprogstimulering
    • Planlægning af sproglige læringsmiljøer og sprogindsatser
    • Didaktiske modeller 
    • Evaluering af sprogindsatser
  • Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviseren, holddiskussioner, øvelser i studiegrupper og refleksioner over dit sprogpædagogiske arbejde – både på egen hånd og i grupper. 

  • Skriftlig opgave og mundtlig eksamen.

  • Forløbet er for dig, der arbejder som børnehaveklasseleder – og ønsker at udvikle dine kompetencer i arbejdet med børns sproglige udvikling i overgangen fra dagtilbud til skole.

    Det er også for dig, der fx er uddannet pædagog eller lærer har et ønske om at arbejde som børnehaveklasseleder. 

  • For at blive optaget direkte på diplomforløbet skal du have gennemført en af følgende uddannelser:

    • Erhvervsakademiuddannelse 
    • Akademiuddannelse 
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse 
    • Kandidatuddannelse 
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.

    Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få lavet en realkompetencevurdering for evt. at blive optaget på forløbet. Det er gratis at få lavet vurderingen. Læs om realkompetencevurdering.

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger m.m.

    • En måde at søge tilskud er gennem en kompetencefond, som ofte er knyttet op på din overenskomst. Læs om dine muligheder for tilskud fra en kompetencefond  
    • Er du faglært, ufaglært eller har en professionsbachelor som dit højeste uddannelsesniveau, kan du hvert kalenderår søge op til 10.000 kr. hos Omstillingsfonden. Se om du opfylder betingelserne for at søge tilskud fra omstillingsfonden 
  • Du kan tage ” Sprogpædagogik og sprogindsatser - børnehaveklasseledere” som et enkeltstående forløb for at kvalificere din viden og dit arbejde.  

    Du kan også tage det som en del af din uddannelse til børnehaveklasseleder. 

    Læs om uddannelsen til børnehaveklasseleder her.

Kontakt

cebu
lint