Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning

Vil du blive en bedre vejleder og have nye kompetencer inden for individuel og kollektiv vejledning. Så er diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning noget for dig.

Udbytte for dig og din arbejdsplads

På uddannelsen får du ny viden, som vil motivere dig til at udvikle dit eget potentiale som vejleder. Du får viden om valgprocesser og indblik i de teorier, metoder og vejledningsstrategier, der gør sig gældende i dagens uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning.

Dit udbytte:

  • Viden om væsentlige træk i samfundsudviklingen, som har betydning for vejledning om uddannelse, erhverv og karriere.
  • Nyeste viden om valgprocesser, vejledningsmetoder og -strategier.
  • Viden om metoder til at afklare ressourcer, kompetencer og potentiale
  • Indsigt i vejledningspolitiske indsatsområder.
  • Viden om og træning i metoder til individuel og kollektiv vejledning og karrierelæring.
  • Nye kompetencer inden for anvendelse af digitale medier i vejledning.
  • Kompetence til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere karrierevejledning
  • Kompetence til at udvikle vejledningsindsatser og -praksis
  • Et inspirerende netværk med vejledere fra forskellige brancher.

Vi inddrager cases fra din egen hverdag som en del af undervisningen.

Du kan også deltage på uddannelsen, selvom du ikke arbejder som vejleder endnu.

Mere information

  • Uddannelsen udgør 60 ECTS point og svarer til ét års fuldtidsstudie.

    Dette er ALT tekst 


    Du kan gennemføre hele uddannelsen som fuldtidsstuderende på ét år eller som deltidsstuderende over flere år. På den måde kan du nemmere forene videreuddannelse, familieliv og karriere. Og er du ikke interesseret i en hel diplomuddannelse, kan du også tage vores moduler enkeltvis som efteruddannelse

    Uddannelsen består af:

    Du kan tage modulerne i vilkårlig rækkefølge. Dog anbefaler vi, at du starter med et af de obligatoriske moduler.

    Vil du gerne tage et helt andet modul, som ligger uden for uddannelsens faglige område, kan du også det - svarende til 15 ECTS point.

    De aktuelle moduler og studieordningen finder du længere nede på siden.

  • Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning er både rettet mod den private og den offentlige sektor. Uddannelsen er attraktiv for dig, som til daglig arbejder med vejledning eller har et ønske om det på eksempelvis:

    • En uddannelsesinstitution
    • Et studievalgscenter
    • I Ungdommens Uddannelsesvejledning
    • I et jobcenter, en a-kasse eller faglig organisation
    • I en HR-afdeling
    • Inden for kriminalforsorgen
    • En efterskole, en FGU-skole eller en højskole
  • For at blive optaget direkte på en diplomuddannelse skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse:

    • Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    Opfylder du ikke ovenstående krav, kan du også blive optaget på dine realkompetencer, hvis de anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Læs om realkompetencevurdering.

  • Du tilmelder dig ikke en hel diplomuddannelse på én gang. Du tilmelder dig i stedet det eller de moduler du vil deltage på. Ønsker du en hel uddannelse, tilmelder du dig løbende og gennemfører på den måde uddannelsen i det tempo, der passer dig.

    Hvis du er ny studerende, skal du ved første tilmelding vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring. Det kan fx være:

    • Uddannelse: Uddannelsesbevis eller uddannelsesudskrift
    • Erhvervserfaring: Seneste lønseddel med anciennitet eller officiel bekræftelse fra virksomheden

    Framelding

    Ansøgning og betaling er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du har dog 14 dages fortrydelsesret fra du får besked om optagelse i nemStudie.

    Framelding med refundering herefter kræver dokumenterbare, særlige forhold – fx kritisk sygdom. Der er ingen mulighed for refundering efter undervisningsstart. Læs mere her.

Det siger deltagerne:
På mange kurser sidder man sammen med mange forskellige faggrupper. Her sad vi sammen med mennesker, der arbejder med vejledning ligesom os. Vi talte det samme faglige sprog, og det gjorde refleksionerne meget mere relevante

Marete Hollænder, uddannelsesvejleder

Byg ovenpå din diplomuddannelse

Dit arbejdsliv står ikke stille - og nye udfordringer og ansvarsområder kan kalde på ny viden og faglig fordybelse flere år efter, du har gennemført din diplomuddannelse. Derfor kan du altid bygge nye diplommoduler ovenpå, når behovet opstår - og holde dine kompetencer skarpe i takt med, at dit arbejdsliv udvikler sig. Se de aktuelle diplommoduler her på siden.
Helle Nielsen og Marete Hollænder

Nye udfordringer fik vejledere til at bygge videre på deres diplomuddannelse

Næsten ti år efter deres diplomuddannelse vendte Helle og Marete tilbage til VIA for at bygge videre på deres kompetencer.
Læs mere

Kontakt

ztho
keh
heto