Bevægelse, trivsel og sundhed

​Vil du gerne være med til at højne børns trivsel og sundhed i skolen? Og er en del af svaret øget fokus på bevægelse og fysisk aktivitet? På forløbet her får du viden og værktøjer til at skabe en skolekultur, der integrerer bevægelse, trivsel og sundhed. 

Format

Diplom

Sted

Aarhus

Pris fra

14.000 kr

Startdato

26. jan. 2026

ECTS

10

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Elevernes sundhed og trivsel er afgørende for deres udbytte af at gå i skole.

Ved at inddrage bevægelse i skoledagen er du som lærer eller pædagog med til at give børn sunde vaner, der kan vare hele livet. 

På forløbet kombinerer vi sundhedsfaglig viden med pædagogik og didaktik. Undervejs får du og dine kollegaer inspiration til, hvordan I kan omsætte jeres nye viden til at udvikle en kultur, hvor bevægelse, trivsel og sundhed er en del af skolens aktiviteter. 

Du lærer at:

  • Forstå sammenhængen mellem bevægelse, trivsel og sundhed, så du kan udvikle og implementere bevægelsesaktiviteter, der fremmer børns trivsel og sundhed i skolen. 
  • Tilrettelægge projektbaserede forløb med fokus på elevernes sundhed og trivsel. 
  • Udvikle strategier, der kan højne elevernes motivation for at være mere fysisk aktive i løbet af skoledagen. 
  • Samarbejde med kolleger og ledelsen på skolen om at udvikle en kultur med fokus på bevægelse, trivsel og sundhed. 

Gevinsten for skolen

Når du har gennemført forløbet, har du den nyeste viden om sammenhængen mellem bevægelse, trivsel og sundhed hos børn og unge. Du ved samtidig, hvordan du pædagogisk og didaktisk kan inddrage bevægelse, så det styrker elevernes sundhed og generelle trivsel.

Det giver både dig og skolen det bedste udgangspunkt for at fremme en kultur, hvor bevægelse integreres i skolens rammer, mål, undervisning og dagligdag.     

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

14.000 kr.

Dato

26. jan. 2026 - 04. jun. 2026

Ansøgningsfrist

14. nov. 2025

Ledighed

Ledige pladser

Mere information

  • Forløbet giver dig viden om sammenhængen mellem fysisk aktivitet, sundhed og trivsel, og gør dig i stand til at designe sundhedsfremmende forløb.

    Du arbejder med: 

    • Teori om pædagogisk arbejde med bevægelse, trivsel, sundhed og inkluderende læringsmiljøer
    • Teori om fysisk aktivitets indflydelse på trivsel og sundhed 
    • Bevægelse, trivsel og sundhed i kulturelle og institutionelle sammenhænge
    • Leg og legende tilgange til sundhedsfremme og trivsel for alle elever
    • Visioner, mål, rum og rammer i et bevægelses-, trivsels- og sundhedsperspektiv
    • Metoder og modeller til arbejdet med bevægelse, trivsel og sundhed  
  • Undervisningen veksler mellem oplæg, praksis, holddiskussioner, refleksioner på egen hånd samt projekt- og gruppearbejde.

    Du får mulighed for aktivt at inddrage eksempler fra din egen hverdag i undervisningen, og du kommer til at arbejde med at afprøve din viden i dit eget arbejde. 

     
  • Skriftlig og mundtlig præsentation af et projektbaseret trivsels- eller sundhedsfremmende forløb til din skole. 

  • ​Forløbet henvender sig særligt til dig, der gerne vil arbejde med elevernes sundhed og trivsel gennem bevægelse eller varetager en funktion som koordinator eller faglig vejleder.

    Du er fx lærer, pædagog eller har en anden baggrund – og har en særlig interesse i bevægelse, sundhed og trivsel.

  • For at blive optaget direkte på diplomforløbet skal du have gennemført en af følgende uddannelser:

    • Erhvervsakademiuddannelse 
    • Akademiuddannelse 
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse 
    • Kandidatuddannelse 
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.

    Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få lavet en realkompetencevurdering for evt. at blive optaget på forløbet. Det er gratis at få lavet vurderingen. Læs om realkompetencevurdering.

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger m.m.

    • En måde at søge tilskud er gennem en kompetencefond, som ofte er knyttet op på din overenskomst. Læs om dine muligheder for tilskud fra en kompetencefond  
    • Er du faglært, ufaglært eller har en professionsbachelor som dit højeste uddannelsesniveau, kan du hvert kalenderår søge op til 10.000 kr. hos Omstillingsfonden. Se om du opfylder betingelserne for at søge tilskud fra omstillingsfonden 
  • Du kan tage ”Bevægelse, trivsel og sundhed” som et enkeltstående forløb for at kvalificere din viden og dit arbejde.

    Du kan også tage det som en del af din uddannelse til bevægelsesvejleder. 

    Læs mere om uddannelsen til bevægelsesvejleder her

Kontakt

gitt
memu