Facilitering og organisering af mangfoldige fritidspædagogiske processer og aktiviteter (6-18 år)

Er du fritidspædagog? Og vil du gerne være (endnu) bedre til at aktivere børn og unge i dit fritidstilbud? På forløbet her får ud​ viden og redskaber til at fremme mangfoldige fællesskaber gennem æstetiske, legende og kreative tilbud.

Format

Diplom

Sted

Aarhus

Pris fra

14.000 kr

Startdato

19. jan. 2026

ECTS

10

Udbytte for dig og din arbejdsplads

I skolen bliver børn og unge mødt af både faglige og sociale krav – og de bliver løbende målt på, hvordan de klarer sig. For mange børn og unge kan det derfor være tiltrængt at få en pause fra præstationer, mål og resultater, når skoledagen er omme. En pause hvor de kan dyrke og udforske en særlig interesse eller aktivitet – og gennem samvær med andre afprøve sig selv og styrke troen på egne evner – uden at blive vurderet. 

Her kommer de fritidspædagogiske tilbud i fx SFO, fritidsklub, ungdomsklub eller ungdomsskole ind i billedet. 

Gode fritidspædagogiske rammer opstår ikke af sig selv. Det kræver, at der er dygtige fritidspædagoger, som er i stand til at favne både de børn og unge, som trives i løse og lystbetonede rammer - og de børn og unge, som har brug for tydelige strukturer.

På forløbet her får du viden og værktøjer til opgaven. 

Du lærer konkret at: 

  • ​Inddrage børnenes og de unges perspektiver, når du og dine kolleger skal tilrettelægge fritidspædagogiske processer og aktiviteter. 
  • Forstå, hvad forskellige æstetiske, legende og kreative udtryksformer kan bidrage med i jeres SFO, fritidsklub, ungdomsklub eller ungdomsskole.
  • Arbejde målrettet med at give børn og unge mulighed for at deltage i forskellige fællesskaber og opbygge relationer.
  • Balancere bevidst mellem fri tid og medbestemmelse på den ene side – og en velplanlagt, organiseret og intentionel fritidspædagogik på den anden side. 

Gevinsten for din arbejdsplads 

Når du har gennemført forløbet, har du viden om, hvordan dit fritidspædagogiske tilbud kan være et tiltrængt sceneskift fra skolen og et frirum fra præstationspresset i børn og unges hverdagsliv. Du ved også, hvordan du som pædagog bedst muligt stiller dig til rådighed for børnene og de unge, så du favner både dem, som trives i frie rammer og dem, som fungerer bedst i tydelige strukturer. 

Med dine nye indsigter bliver du en vigtig ressource for din arbejdsplads i forhold til at skabe deltagelsesmuligheder for alle de børn eller unge, du arbejder med.

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

14.000 kr.

Dato

19. jan. 2026 - 04. jun. 2026

Ansøgningsfrist

14. nov. 2025

Ledighed

Ledige pladser

Mere information

  • Forløbet giver dig indsigt i, hvordan du kan skabe gode rammer for deltagelsesmuligheder, selv- og medbestemmelse samt inddragelse af børnenes og de unges egne perspektiver i dit fritidstilbud. 

    Du kommer til at arbejde med: 

    • ​Forskellige æstetiske, legende og kreative udtryksformer
    • Fællesskaber og deltagelsesmuligheder
    • Selvbestemmelse, børne- og ungeperspektiv
    • Balance mellem fri tid og medbestemmelse på den ene side og en velplanlagt, organiseret og intentionel fritidspædagogik på den anden side
  • Undervisningen veksler mellem oplæg, holddiskussion, refleksion, forelæsning og gruppearbejde.  

    Undervisningen sigter på at gøre viden fra modulet direkte omsættelig i og tæt koblet op på netop din praksis. Det sker blandt andet gennem inddragelse af cases fra praksis, indlagte små praksisopgaver og fælles drøftelser af forskelle og ligheder mellem de studerendes forskelligartede fritidspædagogiske praksisser. 

  • Mundtlig eksamen med udgangspunkt i et produkt fra egen praksis. 

  • ​Forløbet er særligt relevant for dig, der arbejder med børn og unge i alderen 6-18 år fx som pædagog i en SFO, fritidsklub, ungdomsklub eller ungdomsskole. 

    Forløbet er også relevant for dig, der har andre former for opgaver og ansvar ift. arbejdet med børn og unge i fritidspædagogiske rammer. Du kan fx være boligsocial medarbejder, præst eller bibliotekar. 

  • ​For at blive optaget direkte på et diplommodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser:

    • Professionsbacheloruddannelse
    • ​Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse​​
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • Eller anden relevant videregående uddannelse niveau med en videregående uddannelse

    Du skal desuden have 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.  

    Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få lavet en realkompetencevurdering for evt. at blive optaget på forløbet.

    Læs om realkompetencevurdering her.​​

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger med mere.  

    • En anden måde at søge tilskud er gennem en kompetencefond, som ofte er knyttet op på din overenskomst. Læs om dine muligheder for tilskud fra en kompetencefond.
    • Er du faglært, ufaglært eller har en professionsbachelor som dit højeste uddannelsesniveau, kan du hvert kalenderår søge op til 10.000 kr. hos Omstillingsfonden. Se om du opfylder betingelserne for at søge tilskud fra Omstillingsfonden.  
  • Du kan tage forløbet ” Facilitering og organisering af mangfoldige fritidspædagogiske processer og aktiviteter (6-18 år)” som et enkeltstående forløb eller som del af en hel pædagogisk diplomuddannelse. 

    Hvis du fx gerne vil tage en hel diplomuddannelse i fritidspædagogik, skal du tage forløbet her som del af din uddannelse. 

    Læs mere om diplomuddannelsen i fritidspædagogik

Kontakt

cebu
anng