Sproglige vanskeligheder

Arbejder du til dagligt med børn eller unge, der har sproglige vanskeligheder? Og vil du gerne være bedre rustet til at give den rette sproglige støtte? Så er forløbet for dig. Du bliver i stand til at genkende forskellige typer af sproglige vanskeligheder og igangsætte relevante sprogindsatser.

Format

Diplom

Sted

Horsens

Pris fra

17.000 kr

Startdato

19. aug. 2026

ECTS

10

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Når børn og unge har svært ved at mestre sproget, påvirker det deres evne til at kommunikere og indgå i sociale relationer. Vanskelighederne kan følge børnene og de unge gennem hele livet, hvis ikke de får den rette hjælp.

Som logopæd eller anden sprogpædagogisk medarbejder kan du være med til at mindske konsekvenserne af sproglige udfordringer hos børn og unge.

Det forudsætter, at du har et bredt kendskab til børns sproglige udvikling, kan genkende tegnene på forskellige sproglige vanskeligheder og kan igangsætte de rette sproglige indsatser.

På forløbet ”sproglige vanskeligheder” lærer du konkret at:

  • Forstå sprogudviklingen hos børn, herunder hvordan børn tilegner sig ordforråd, grammatik, fonologi og pragmatik gennem forskellige udviklingsstadier. 
  • Genkende forskellige typer af sproglige vanskeligheder særligt i relation til udviklingsmæssige sprogforstyrrelser (DLD), udtalevanskeligheder, forsinket sprogudvikling og grammatiske udfordringer.
  • Anvende relevante undersøgelsesmetoder som anamnese, observation og testning for systematisk at indhente viden om sproglige vanskeligheder hos børn og unge.
  • Igangsætte logopædiske indsatser, der er målrettet behovet hos den enkelte. 

Gevinsten for din arbejdsplads

Når du har gennemført forløbet, har du et skærpet blik for sproglige vanskeligheder hos børn og unge. Du er i stand til at beskrive og vurdere vanskelighedernes omfang og kan igangsætte almene, målrettede og særlige indsatser i tæt samarbejde med barnet eller den unge, de nærmeste omsorgspersoner og relevante fagpersoner.

Mere information

  • Målet med forløbet er, at du får udbygget din viden om sproglige vanskeligheder, så du kan igangsætte de rette sproglige sprogindsatser.

    På forløbet arbejder du derfor med:

    • Lingvistik og sprogtilegnelse
    • Sproglig og kommunikativ udvikling
    • Årsager, fremtrædelsesformer og prognoser for sproglige vanskeligheder (jf. ICD-11)
    • Klassifikation og differentialdiagnoser
    • Relevante undersøgelsesmetoder og analyse af sproglige vanskeligheder
    • Relevant lovgivning og klassifikation
  • I undervisningen veksler vi hele tiden mellem oplæg, dialog, opgaver, refleksion og gruppearbejde.

    Undervejs vil du blive præsenteret for nyeste forskning inden for sproglige vanskeligheder, og du får konkret indsigt i logopædisk udredning, diagnosticering og planlægning af interventioner. 

    I undervisningen arbejder vi løbende med cases og har fokus på at koble din nye viden til dit nuværende og fremtidige arbejde. Hvis du har mod på det, vil du også have mulighed for selv at medbringe en case til undervisningen eller til eksamen. 

  • Mundtlig eksamen med udgangspunkt i et skriftligt oplæg, hvor du behandler den praktiske problemstilling, som du har valgt at arbejde med. 

  • Forløbet er særligt relevant for dig, der arbejder, eller ønsker at arbejde med diagnosticering og behandling af sproglige vanskeligheder fx som logopæd, talepædagog eller tale/hørekonsulent. 

    Det kan også være relevant for dig, der ønsker at opbygge din viden om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder, hvis du fx arbejder som støttepædagog, specialpædagogisk konsulent eller sprogkonsulent inden for det specialpædagogiske område.

  • ​For at blive optaget direkte på et diplommodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse:

    • ​Erhvervsakademiuddannelse​
    • Akademiuddannelse
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering her​.​​​​

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager et kursus eller en efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger m.m. 

    En måde at søge tilskud er gennem en kompetencefond, som ofte er knyttet op på din overenskomst. Læs om dine muligheder for tilskud fra en kompetencefond.

    Er du faglært, ufaglært eller har en professionsbachelor som dit højeste uddannelsesniveau, kan du hvert kalenderår søge op til 10.000 kr. hos Omstillingsfonden. Se om du opfylder betingelserne for at søge tilskud fra Omstillingsfonden​.​​​

Tilmeld dig

Sted

Horsens

Pris

17.000 kr.

Dato

19. aug. 2026 - 18. dec. 2026

Ansøgningsfrist

15. maj. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

gitt